Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar

Det er lege artis at foretage en røntgenundersøgelse forud for kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar (M3 inf.), og intraoral periapikal eller panoramaoptagelse anses for førstevalg.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Det er lege artis at foretage en røntgenundersøgelse forud for kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar (M3 inf.), og intraoral periapikal eller panoramaoptagelse anses for førstevalg, mens Cone Beam Computed Tomografi (CBCT) kan anvendes i særlige patienttilfælde, hvor der foreligger et ønske om en mere detaljeret radiologisk undersøgelse af relation mellem canalis mandibulae og rodkomplekset af M3 inf. samt eventuelt omkringliggende sygdom. Imidlertid er det vist, at radiologiske fund på CBCT hverken ændrer på behandlingen af M3 inf. eller på patientens postoperative forløb, herunder forekomsten af neurosensoriske forstyrrelser sv.t. n. alveolaris inferior (NAI). Derudover er det vanskeligt at identificere, hvilke radiologiske tegn der kan benyttes som prædiktorer for en neurosensorisk forstyrrelse sv.t. NAI. De klassiske syv panoramategn er således ikke længere valide. Nyere forskningsresultater på et højere evidensniveau har vist, at tilfælde, hvor M3 inf.’s rødder strækker sig kaudalt for den nedre begrænsning af c. mandibulae, er forbundet med en øget forekomst af permanent neurosensorisk forstyrrelse. Den generelle anbefaling vedrørende radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse af M3 inf. er derfor, at 2D radiologisk undersøgelse er tilstrækkeligt i hovedparten af de patienttilfælde, hvor M3 inf. skal fjernes.

Klinisk relevans:

Den kliniske undersøgelse skal suppleres af en sufficient radiologisk undersøgelse i forbindelse med diagnostik og behandlingsplanlægning før kirurgisk fjernelse af mandiblens tredjemolar. Valg af radiologisk metode beror på, hvilken information behandleren finder nødvendig for at kunne lave en fyldestgørende klinisk og radiologisk undersøgelse, hvor det er nødvendigt, at mandiblens tredjemolar samt relation til nærliggende anatomiske strukturer belyses sufficient. Denne beslutning bør foretages på et evidensbaseret grundlag, hvor også viden om stråledosis og økonomiske forhold bliver taget i betragtning særlig ift. overvejelsen omkring CBCT. 

info

Nr. 5 | 2025

info

Nr. 5 | 2025

forfattere

Louise Hauge Matzen

adjunct, ph.d., Section of Oral Radiology, Department of Dentistry, Aarhus University

Sven Erik Nørholt

klinisk professor, overtandlæge, ph.d. Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital

Simon Storgård Jensen

professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Jens Hartlev

specialtandlæge, ph.d.-studerende, Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi og Sektion for Protetik, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, og Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital

Thomas Starch-Jensen

klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet