Kirurgisk teknik ved fjernelse af mandiblens tredjemolar

Formålet med nærværende oversigtsartikel er at redegøre for de forskellige kirurgiske teknikker, som kunne tænkes at influere på graden og varigheden af de postoperative gener og komplikationer efter fjernelse af M3 inf.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Fjernelse af mandiblens tredjemolar (M3 inf.) varierer fra en ukompliceret tandekstraktion til en kompliceret kirurgisk procedure, hvis kompleksitet bl.a. afhænger af tandens morfologi, lejring i kæbeknoglen og relation til canalis mandibulae samt knogletætheden. Fjernelse af M3 inf. er ofte forbundet med postoperative gener i form af smerte, hævelse, nedsat gabeevne samt påvirket livskvalitet af ca. en uges varighed. Kompleksiteten af den kirurgiske procedure, operationsvarigheden, eksponering af n. alveolaris inferior og begrænset kirurgisk erfaring er risikofaktorer, som må forventes at forværre og forlænge de postoperative gener.

Formålet med nærværende oversigtsartikel er at redegøre for de forskellige kirurgiske teknikker, som kunne tænkes at influere på graden og varigheden af de postoperative gener og komplikationer efter fjernelse af M3 inf. 

På basis af en litteraturgennemgang kombineret med forfatternes personlige erfaringer kunne der imidlertid ikke identificeres væsentlige klinisk relevante forskelle i postoperative gener og komplikationer mellem forskellige teknikker ved incision, knoglefjernelse, deling af tanden og suturering. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at skånsom kirurgisk teknik under aseptiske forhold er altafgørende for at minimere graden og varigheden af de postoperative gener og komplikationer mest muligt.

Klinisk relevans:

  • Der kunne ikke identificeres væsentlige klinisk relevante forskelle i postoperative gener og komplikationer mellem forskellige teknikker ved incision, knoglefjernelse, deling af tanden og suturering i forbindelse med fjernelse af mandiblens tredjemolar.


  • Dette ændrer imidlertid ikke på, at skånsom kirurgisk teknik under aseptiske forhold er vigtigt for at minimere graden og varigheden af de postoperative gener og komplikationer mest muligt. 

info

Nr. 5 | 2025

info

Nr. 5 | 2025

forfattere

Marie Kjærgaard Larsen

adjunkt, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Thomas Starch-Jensen

klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Sven Erik Nørholt

klinisk professor, overtandlæge, ph.d. Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital

Jan Wolff

professor, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Medicin, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Simon Storgård Jensen

professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet