Denne oversigtsartikel beskriver den sunde pulpas basale struktur og fysiologi samt mekanismerne bag start og progression af inflammatoriske reaktioner i pulpakammerets og rodkanalernes lidet eftergivelige miljø. Ligeledes diskuteres mekanismerne ved smerte og hypersensibilitet.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Pulpakomplikationer som følge af caries, omfattende slid eller andre eksterne irritamenter kan føre til symptomgivende eller asymptomatisk inflammation og efterfølgende til hel eller delvis nedbrydning af pulpavæv og nekrose. Behandling af en syg pulpa kan tage sigte på at bevare pulpas vitalitet, enten helt eller delvis, og kan i så fald betegnes som “forebyggende endodonti”. En forståelse af pulpadentin-kompleksets fysiologi og patologi er en forudsætning for at kunne stille den rigtige diagnose og dermed iværksætte den korrekte behandling. Denne oversigtsartikel beskriver den sunde pulpas basale struktur og fysiologi og mekanismerne bag start og progression af inflammatoriske reaktioner i pulpakammerets og rodkanalernes lidet eftergivelige miljø. Ligeledes diskuteres mekanismerne ved smerte og hypersensibilitet og de måder, pulpadentin-komplekset kan reagere på ved gentagne eller vedvarende smertevoldende påvirkninger. Behandlingsmulighederne, der strækker sig fra cariesekskavering og kavitetsforsegling over partiel eller komplet pulpotomi til fuld endodontisk behandling, vil blive omtalt i detaljer i andre artikler i dette tema under emnerne diagnostik, vital pulpaterapi og nødbehandling.
Klinisk relevans:
Viden om pulpa-dentin-kompleksets reaktioner på caries og andre eksterne irritamenter gør klinikeren bedre rustet til at stille den rigtige diagnose og iværksætte den korrekte behandling.
forfattere
Leo Tjäderhane
professor, Department of Pedodontics, Cariology and Endodontology, Institute of Dentistry, University of Oulu, Oulu, Finland.
Ellen Berggreen
ph.d., Department of Biomedicine, University of Bergen, Norway
Inge Fristad
professor, ph.d., Department of Clinical Dentistry, Faculty of Medicine and Dentistry,University of Bergen, Norway


