Marginal parodontitis (MP) er en bakterielt induceret inflammatorisk sygdom, der medfører nedbrydning af bindevæv og knogle resulterende i tab af tandfæste og evt. løsning af tænderne, og ultimativt, ved utilstrækkelig behandling, tandtab. Sygdommens spor registreres oftest klinisk ved poche- og fæstetabsmål samt blødning ved pochemåling. Desuden registreres tab af marginal knogle på røntgenbilleder. Præcise sygdomsdefinitioner er afgørende for at kunne beskrive prævalensen af MP samt analysere sammenhænge med risikofaktorer og andre sygdomme. Gennem tiden er der forskningsmæssigt og klinisk anvendt mange forskellige sygdomsdefinitioner, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne undersøgelsesresultater. For klinikere er forekomsten af især aggressiv MP vigtig, da patienter med denne sygdom kræver et mere intenst behandlingsforløb. På baggrund af forskellige undersøgelser estimeres forekomsten af aggressiv MP at være på ca. 7 % i Skandinavien og mellem 4 % og 10 % i USA. Af velundersøgte risikofaktorer for MP omtales diabetes mellitus, rygning samt en særlig mikroflora, hvorimod fx genetiske polymorfier, stress, fedme og alkoholforbrug ikke er dokumenterede risikofaktorer for MP. MP udgør en risiko for diabetespatienter og sandsynligvis også for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, men er ikke entydigt relateret til fx præterm fødsel og lav fødselsvægt.