Introduktion og formål
Unormal vejrtrækning under søvn (engelsk: sleep disordered breathing, SDB) inddeles i hypoventilation og uregelmæssig vejrtrækning pga. gentagne respirationspauser (apnøer). SDB kan medføre kronisk udtalt dagtræthed og har øget risiko for hjerte-kar-sygdom og diabetes. Formålet med denne artikel er at præsentere en oversigt over de forskellige typer SDB.

Materiale og metode
Baseret på litteratursøgning via MEDLINE gennemgås SDB med hovedvægt på obstruktiv søvnapnø (OSA) og fedmerelateret hypoventilation (engelsk: obesity hypoventilation syndrome, OHS). Betegnelsen obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS) bruges om OSA med udtalt dagtræthed.

Resultater
OSA er den hyppigste SDB. Prævalensen af OSAS blandt 30-60-årige er 2-4 %, svarende til ca. 70.000 i Danmark. OHS har store ligheder med OSAS, men prævalensen er formentlig langt mindre. OSA skyldes repeterende obstruktioner i svælget. Vigtigste risikofaktorer er fedme og forhold, som reducerer pladsforholdene i pharynx. Mindst en tredjedel af OSA-patienterne har øget forekomst af hypertension, hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. OSA er ikke en selvstændig risikofaktor for disse sygdomme, men alle interagerer med hinanden. En fællesnævner kunne være abdominal fedme som led i metabolisk syndrom. OSA har øget mortalitet pga. komorbiditeten, udgør en relativt lille risikofaktor for trafikulykker, men kan have store socioøkonomiske følger, især ved OHS.

Konklusion
OSA er en hyppig søvnlidelse, som kan have alvorlig komorbiditet, men uden den er konsekvenserne primært træthedsrelaterede.