Orale manifestationer af systemiske sygdomme – Del 1

De orale væv kan være sæde for forandringer og læsioner som følge af tilstande, der primært rammer andre dele af kroppen. Sådanne orale manifestationer af systemiske tilstande kan variere meget med hensyn til hyppighed og klinisk præsentation. Orale manifestationer kan være de første symptomer på en akut eller kronisk systemsygdom og kan optræde, flere år før de systemiske tegn viser sig og diagnosen stilles.

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

De orale væv kan være sæde for forandringer og læsioner som følge af tilstande, der primært rammer andre dele af kroppen. Sådanne orale manifestationer af systemiske tilstande kan variere meget med hensyn til hyppighed og klinisk udtryk. Orale manifestationer kan være de første tegn på en akut eller kronisk systemsygdom og kan optræde, flere år før de systemiske tegn viser sig og diagnosen stilles. Endvidere kan patologiske processer i mundslimhinden, kæberne og andre orale strukturer påvirke patientens generelle helbredstilstand. Efterhånden som levealderen stiger, og de medicinske behandlinger bliver mere komplekse og effektive, må man regne med, at antallet af personer med orale manifestationer af systemiske sygdomme fortsat vil vokse. Af hensyn til patientens livskvalitet er det vigtigt at håndtere potentielle orale manifestationer af systemiske tilstande hurtigt og sufficient. Da orale manifestationer undertiden er de første tegn på en underliggende systemisk sygdom, spiller den alment praktiserende tandlæge en vigtig rolle i identifikation og viderehenvisning af patienter med mulige systemiske sygdomme. Hvis orale sygdomstegn optræder samtidig med mavesmerter, diarré og symptomer fra tarmene, bør tandlægen hurtigt sørge for at henvise patienten til nærmere udredning og behandling. Det er vigtigt, at patienten herefter fortsat går til kontrol hos tandlægen, da forværring af de orale manifestationer kan være tegn på forøget sygdomsaktivitet. 

Klinisk relevans:

Orale manifestationer af systemiske sygdomme omfatter orale symptomer og kliniske tegn på en sygdom eller tilstand, der optræder et andet sted i kroppen. Omhyggelig undersøgelse af mundhulen kan afsløre tegn på en underliggende systemisk tilstand og sikre tidlig diagnostik og behandling af såvel sygdommen som de orale symptomer. Det er derfor vigtigt, at alment praktiserende tandlæger er opmærksomme på sammenhængen mellem oral og generel sundhed. 

info

Nr. 2 | 2024

info

Nr. 2 | 2024

forfattere

Karin Garming Legert

tandlæge, ph.d., Department of Dental Medicine, Karolinska Institute, Huddinge, Sweden

Anne Marie Lynge Pedersen

professor, tandlæge, ph.d., Oral Patologi og Medicin, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Gita Gale

tandlæge, ph.d., Department of Oral Medicine and Pathology, Institute of Odontology, The Sahlgrenska Academy at University of Gothenburg, Sweden

Victor Tollemar

lecturer, ph.d., Division of Oral Diagnostic and Surgery, Department of Dental Medicine, Karolinska Institutet, Sweden

Hellevi Ruokonen

adjunct professor, ph.d., Oral and Maxillofacial Diseases and Surgery, Head and Neck Center, Helsinki University Hospital and University of Helsinki, Finland

Saara Kantola

head, tandlæge, ph.d., Dental Training Clinic, Wellbeing Services County of North Ostrobothnia, Oulu, Finland

Cecilia Larson Wexell

associate professor, ph.d., senior consultant OMFS, Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Skåne University Hospital, Lund; Department of Oral and Maxillofacial Surgery and Oral Medicine, Faculty of Odontology, Malmö University, and Department of Biomaterials, Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg, Sweden

Bente Brokstad Herlofson

professor, ph.d., Department of Oral Surgery and Oral Medicine, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Oslo, Norway, and Unit of Oral and Maxillofacial Surgery, Department of Otorhinolaryngology – Head, neck and Reconstructive Surgery, Oslo University Hospital, Oslo, Norway