Implantatindsættelse i den atrofiske posteriore mandibel kan være vanskeligt som følge af reduceret afstand mellem toppen af processus alveolaris og den øvre begrænsning af canalis mandibulae. Indsættelse af korte implantater eller sandwichosteotomi med forsinket implantatindsættelse er de hyppigst anvendte kirurgiske teknikker til protetisk rehabilitering af klasse III- og IV-knogledefekter i mandiblen. Imidlertid kan protetisk rehabilitering med korte implantater ofte medføre en uhensigtsmæssig krone-implantat-ratio, og sandwichosteotomi kan være forbundet med utilstrækkelig øgning af processus alveolaris’ højde eller være umulig grundet insufficient knoglehøjde over canalis mandibulae. Autologt onlay bloktransplantat eller alveolær distraktionsosteogenese før implantatindsættelse har derfor været anbefalet som behandlingsalternativ for at skabe tilstrækkelig højde af processus alveolaris før implantatindsættelse og sikre en bedre udformning af den protetiske rekonstruktion. Begge behandlingsmodaliteter har vist høj implantatoverlevelse, minimalt periimplantært marginalt knoglesvind og en større øgning af processus alveolaris’ højde sammenholdt med sandwichosteotomi. Imidlertid er begge behandlingsmodaliteter særdeles kirurgisk krævende og derfor kun tilrådeligt i udvalgte patienttilfælde, hvor der er behov for betydelig øgning af processus alveolaris’ højde. Endvidere kræver alveolær distraktionsosteogenese i lighed med sandwichosteotomi tilstedeværelse af minimum 4 mm knoglehøjde over canalis mandibulae med henblik på at kunne foretage den nødvendige osteotomi. I nærværende oversigtsartikel præsenteres den nuværende viden om vertikal knogleopbygning af den atrofiske posteriore mandibel før implantatindsættelse ved hjælp af autolog onlay bloktransplantation og alveolær distraktionsosteogenese.