Sammenlignet med standardlængdeimplantater indsat i vertikalt opbygget knogle er anvendelsen af korte implantater en billigere og hurtigere behandling, der er ledsaget af færre intraoperative komplikationer.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Implantatretineret protetisk rehabilitering af den atrofiske posteriore mandibel nødvendiggør ofte, at der enten foretages vertikal knoglegenopbygning før implantatindsættelse eller indsættes korte implantater (≤ 7 mm). Korte implantater udgør den mindst invasive behandlingsmetode, og adskillige randomiserede kontrollerede studier samt systematiske oversigtsartikler med metaanalyser har vist høj implantatoverlevelse, begrænset marginalt knogletab og få komplikationer efter op til fem års funktionel belastning. Ud fra biomekaniske betragtninger må der eksistere en nedre grænse for længden af et implantat, der kan bære en protetisk rekonstruktion posteriort i mandiblen, og en øvre grænse for, hvor høj en protetisk rekonstruktion et kort implantat kan bære (krone-implantat-ratio). Studier med mellemlang observationstid (fem år) har imidlertid vist høj implantatoverlevelse ved implantatlængder ned til 4 mm og krone-implantat-ratio > 2.
I nærværende oversigtsartikel præsenteres den nuværende viden om anvendelse af korte implantater til protetisk rehabilitering af den atrofiske posteriore mandibel.
Klinisk relevans:
Implantatindsættelse i den posteriore del af mandiblen kan være vanskeliggjort af atrofi eller anatomiske variationer, der reducerer knoglehøjden over canalis mandibulae. Korte implantater er en minimalt invasiv metode til protetisk rehabilitering af den atrofiske posteriore mandibel, som har vist høj implantatoverlevelse, begrænset marginalt knogletab og få komplikationer efter op til fem års funktionel belastning. Korte implantater kan derfor overvejes som alternativ til større vertikale knogleopbygninger.
forfattere
Simon Storgård Jensen
professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Lars Schropp
lektor, tandlæge, ph.d., Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet
Thomas Starch-Jensen
klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
læs også
VIDENSKAB
24.04.2023
Behandlingsplanlægning i forbindelse med implantatindsættelse i den atrofiske posteriore mandibel med fokus på den radiologiske undersøgelse
VIDENSKAB
24.04.2023
Vertikal knogleopbygning af den atrofiske posteriore mandibel før implantatindsættelse ved hjælp af sandwich-osteotomi
VIDENSKAB
07.06.2023
Onlay bloktransplantat eller alveolær distraktionsosteogenese til vertikal knogleopbygning af processus alveolaris i den atrofiske posteriore mandibel
VIDENSKAB
24.04.2023
Lateralisering eller transposition af n. alveolaris inferior i forbindelse med implantatindsættelse i den atrofiske posteriore mandibel


