Implantatretineret protetisk rehabilitering af den atrofiske posteriore mandibel nødvendiggør ofte, at der enten foretages vertikal knoglegenopbygning før implantatindsættelse eller indsættes korte implantater (≤ 7 mm). Korte implantater udgør den mindst invasive behandlingsmetode, og adskillige randomiserede kontrollerede studier samt systematiske oversigtsartikler med metaanalyser har vist høj implantatoverlevelse, begrænset marginalt knogletab og få komplikationer efter op til fem års funktionel belastning. Ud fra biomekaniske betragtninger må der eksistere en nedre grænse for længden af et implantat, der kan bære en protetisk rekonstruktion posteriort i mandiblen, og en øvre grænse for, hvor høj en protetisk rekonstruktion et kort implantat kan bære (krone-implantat-ratio). Studier med mellemlang observationstid (fem år) har imidlertid vist høj implantatoverlevelse ved implantatlængder ned til 4 mm og krone-implantat-ratio > 2.

I nærværende oversigtsartikel præsenteres den nuværende viden om anvendelse af korte implantater til protetisk rehabilitering af den atrofiske posteriore mandibel.