Det menneskelige tandsæt spiller afgørende roller i mange aspekter af livet og er vigtigt for vores dagligdagsaktiviteter. Derfor påvirker det i høj grad hvert individs velbefindende og overordnede livskvalitet.
Sekundær artikel
DATO:
Dansk
English
Dette studie undersøgte sammenhængen mellem tandtab og dødelighed af alle årsager blandt 8.710 hjemmeboende amerikanske voksne > 30 år, som deltog i de såkaldte National Health and Nutrition Examination Surveys (NHANES) III i 1988-1994 og efterfølgende var tilknyttet National Center for Health Statistics’ (NCHS) offentlige dødelighedsregister i 2006.
Som udgangspunkt havde 22,3 % af deltagerne alle de 28 blivende tænder (bortset fra visdomstænderne), 36,4 % manglede 1-5 tænder, 28,0 % manglede 6-27 tænder, og 13,3 % manglede samtlige 28 tænder. I løbet af 12-18 (gennemsnit = 14,2) år døde 2.385 af deltagerne, hvoraf 22,4 % var tandløse, mens 12,7 % havde 28 tænder. Den aldersjusterede dødsrate var 29,3 (+ 0,6)/1.000 personår for førstnævnte gruppe kontra 9,9 (+ 1,3) for sidstnævnte. Aldersjusteret dødelighed hang sammen med tandløshed, idet det var 2,6 gange (HR = 2,58; 95 % CI: 1,81- 3,69) så sandsynligt, at tandløse deltagere var døde end deltagere med et fuldt tandsæt, selvom dette estimat efter en yderligere justering blev skruet ned til en 45 % større risiko (HR = 1,45; 95 % CI: 1,02-2,05). Til sammenligning var denne sammenhæng mellem dødelighed og et delvist manglende tandsæt ikkesignifikant efter en justering for alle kovariater.
Slutteligt kunne det konkluderes, at total, men ikke delvis, tandløshed blandt voksne amerikanere > 30 år var statistisk signifikant forbundet med dødelighed af alle årsager efter i gennemsnit 14,2 år.
Klinisk relevans:
Tandtab resulterer i dårligere livskvalitet med forringet evne til at bide og tygge (sund) mad, dårligere udseende og dermed nedsat selvtillid, osv.). Desuden er der sammenhænge mellem tandtab og alle almindelige generelle sygdomme, søvnforstyrrelser og endda accelereret biologisk aldring. Ultimativt er der solid sammenhæng mellem tandmangel – specielt total tandløshed – og dødelighed uanset dødsårsag. Derfor er det vigtigt for tandplejepersonalet at hjælpe deres patienter til at bevare så mange tænder som muligt. Foruden at bevare den generelle livskvalitet er det muligt, at bevarelse af tænder kan medvirke til et længere helsefuldt liv.
forfattere
Paul I. Eke
Liang Wie
Gina Thornton-Evans
Kurt Greenlund
Wenche S. Borgnakke
