Denne oversigtsartikel har til formål at gennemgå rationalet for koronektomi og beskrive indikationer, kontraindikationer samt den kirurgiske teknik.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Koronektomi er en planlagt efterladelse af rodkomplekset på en retineret tand og har primært været anvendt på mandiblens tredjemolar i de patienttilfælde, hvor risikoen for beskadigelse af nervus alveolaris inferior vurderes som høj. Behandlingen skal være besluttet før operationen i samråd med patienten, og da det er en teknisk vanskelig procedure, bør behandleren have solid kirurgisk erfaring. En række undersøgelser og systematiske oversigtsartikler dokumenterer, at der er under 1 % risiko for nervebeskadigelse og få komplikationer forbundet med koronektomi. Langtidsopfølgning har vist, at der sker en mesio-kraniel migration af rodkomplekset væk fra canalis mandibulae, og hos op til 5 % vil der på et senere tidspunkt være behov for fjernelse af det efterladte rodkompleks pga. kommunikation til mundhulen. Denne oversigtsartikel har til formål at gennemgå rationalet for koronektomi og beskrive indikationer, kontraindikationer samt den kirurgiske teknik.
Klinisk relevans:
Mandiblens tredjemolar har ofte en tæt relation til canalis mandibulae, og dermed kan der ved kirurgisk fjernelse være en risiko for beskadigelse af nervus alveolaris inferior. Denne risiko kan reduceres ved at foretage en koronektomi, hvor rodkomplekset af mandiblens tredjemolar tilsigtet efterlades i kæben. Ved en korrekt udført koronektomi sker der ingen mekanisk påvirkning af nervus alveolaris inferior, og kun i sjældne tilfælde er der behov for senere fjernelse af rodkomplekset.
forfattere
Sven Erik Nørholt
klinisk professor, overtandlæge, ph.d. Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital
Louise Hauge Matzen
adjunct, ph.d., Section of Oral Radiology, Department of Dentistry, Aarhus University
Marie Kærgaard Larsen
adjunkt, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Mads Hagen Pedersen
cand.odont., Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet
