Kasuistik: Unilateral mandibulær distraktionsosteogenese

Metoden anvendt i Dolphin Imaging Software synes velegnet, idet den giver god visualisering af den ønskede opretning af mandiblen og mulighed for planlægning for efterfølgende behandling.

Kasuistik

DATO:

Dansk

English

Baggrund
Unilateral mandibulær distraktionsosteogenese er tidligere blevet planlagt ud fra 2d-røntgenbilleder, og vektorberegningen har ført til tilfredsstillende resultater. Digitalt software (Dolphin Imaging Software) muliggør nu visualiseringen af planlægning i 3d, hvilket er afprøvet i nærværende patienttilfælde.

Patienttilfælde
En 20-årig kvinde med juvenil idiopatisk artritis og unilateral kæbeledsinvolvering blev henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, for opretning af den vækstbetingede mandibulære asymmetri. 

Artiklen gennemgår den ortodontisk-kirurgiske behandling med fokus på planlægning af distraktionens størrelse og retningsvektor med 3d-visualisering i Dolphin Imaging Software. Ved fjernelsen af distraktionsapparaturet blev der foretaget Le Fort 1-maksilosteotomi med tredeling, ligeledes planlagt i Dolphin Imaging Software.

Konklusion
Metoden anvendt i Dolphin Imaging Software synes velegnet, idet den giver god visualisering af den ønskede opretning af mandiblen og mulighed for planlægning for efterfølgende behandling.

Klinisk relevans:

Mandibulær hypoplasi forårsager ofte skeletale asymmetrier, som kan korrigeres tilfredsstillende ved hjælp af unilateral mandibulær distraktionsosteogenese. 3d-software giver behandlingsplanlægningen en ny dimension, da visualisering af opretningen af mandiblen bliver mulig.

info

Nr. 9 | 2021

info

Nr. 9 | 2021

forfattere

Marianne Mortensen

tandlæge under specialtandlægeuddannelse Afdeling for Ortodonti, Odontologisk Institut, Det Sundheds videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Sven Erik Nørholt

klinisk professor, overtandlæge, ph.d. Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital

Thomas Klit Pedersen

professor MSO, overtandlæge, ph.d., Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital, og Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet