Implantatbehandling på parodontitismodtagelige patienter

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

På kort sigt ses en høj overlevelse af både suprastrukturer og implantater på parodontitis- modtagelige patienter. På den anden side har patienter med et parodontitis-associeret tandtab øget risiko for at udvikle peri-implantitis og sandsynligvis også en større risiko for at miste implantater på lang sigt som følge af den øgede risiko for peri-implantitis. Det er derfor vigtigt, at der er sunde parodontale forhold før implantatindsættelse. Tænder, hvor der ikke kan opnås parodontal sundhed, bør derfor ekstraheres som en del af infektionskontrollen. Ligeledes må rygestop anbefales både under og efter den aktive behandling. Optimal mundhygiejne og et systematisk kontrol- og efterbehandlingsregime er vigtigt for at opnå et langtidsholdbart behandlingsresultat. Speciel opmærksomhed skal udvises over for patienter med tandtab som følge af aggressiv parodontitis. Slutteligt, parodontitis-modtagelige patienter – lige så vel som andre patienter – har ikke nødvendigvis et subjektivt eller objektivt behov for at få alle manglende tænder erstattet.

info

Nr. 2 | 2010

info

Nr. 2 | 2010

forfattere

Flemming Isidor

professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Protetik, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

Søren Schou

specialtandlæge, dr.odont., ph.d., privat praksis, Aarhus