To af de mest almindelige mundhulesygdomme, caries og parodontale/periimplantære sygdomme klassificeres ifølge de seneste definitioner som ikkeoverførbare biofilminducerede sygdomme. I 1970’erne var caries og parodontale sygdomme meget udbredte i alle de nordiske lande. Nu er cariesudbredelsen meget lav for de fleste i de yngre generationer, mens gingivitis og parodontitis stadig er almindeligt forekommende blandt voksne i de nordiske lande. Disse sygdomme rammer også de ældre, fordi disse beholder egne tænder længere. Caries og især parodontale sygdomme har forbindelse til en række systemiske tilstande, om end en direkte årsagssammenhæng mellem orale og systemiske sygdomme stadig er uafklaret, og sammenhængen i et vist omfang kan forklares med andre forhold. Ifølge den integrerede hypotese for caries og parodontale sygdomme betragtes biofilm som en fælles risikofaktor sammen med forgærbare kulhydrater. Disse to sygdomme kan derfor kontrolleres samtidig gennem en indsats mod fælles risikofaktorer. Da sygdommenes patogeneser er forskellige, anbefaler man imidlertid separate kontrolmetoder, og sådanne er allerede velintegrerede i tandlægepraksis i de nordiske lande. Kort sagt er ætiologi og patogenese velbeskrevet for både caries og parodontale sygdomme, de to sygdomme har en essentielle risikofaktorer til fælles, og de vigtigste kontrolforanstaltninger er således de samme, nemlig sufficient mundhygiejne og tilbageholdenhed med indtag af forgærbare kulhydrater.