I artiklen omtales geners mulige betydning for udviklingen af marginal parodontitis, og det konkluderes, at der ikke eksisterer en genetisk test, der kan anvendes til at bedømme det enkelte individs risiko for stor parodontal sygdomsaktivitet. Dermed er det med den aktuelle viden naturligvis ikke i overensstemmelse med god klinisk praksis at tilbyde gennemførelse af gentest til patienterne. Ligeledes omtales genetisk test af den subgingivale mikroflora, og det konkluderes, at en genetisk test af subgingivale bakterier kun tilfører en beskeden information, hvis nytte – med mulig undtagelse af visse befolkningsgrupper af afrikansk oprindelse – er meget begrænset. De etiske problemer knytter sig til sygeliggørelse af raske personer, til etablering af frygt og til betaling for en ydelse, der savner fagligt grundlag.