Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Når der foreligger agenesi af blivende tænder, er det af hensyn til behandlingsplanlægningen vigtigt, at agenesien diagnosticeres så tidligt som muligt. Den behandlende tandlæge bør derfor ved de regelmæssige eftersyn være opmærksom på afvigelser, der kan give mistanke om agenesi, så der så tidligt som muligt i samarbejde med specialtandlæge i ortodonti kan lægges en behandlingsplan. Herved kan relevante interceptive tiltag iværksættes rettidigt med henblik på at fremme normal udvikling samt med skyldig hensyntagen til de individuelle forhold minimere behovet for mere omfattende ortodontisk, protetisk og kirurgisk intervention. Specielt ved patienter med multiple agenesier er et tværdisciplinært samarbejde mellem specialtandlæge i ortodonti, protetiker og kæbekirurg af afgørende betydning for opnåelse af et optimalt behandlingsresultat. Også i mere enkle tilfælde er et samarbejde omkring tilrettelæggelse af behandlingen vigtigt, ikke mindst i relation til retention af det ortodontiske behandlingsresultat før, under og efter den protetiske/kirurgiske del af behandlingen.
forfattere
Dorthe Arenholt Bindslev
ledende specialtandlæge, ph.d., Silkeborg Kommunale Tandpleje, og adjungeret professor, Institut for Retsmedicin, Health, Aarhus Universitet
Birte Melsen
professor emeritus, dr.odont., Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

