Undersøgelsen belyser frakturanalyse som metode til at studere brud i helkeramiske konstruktioner og give information om frakturens start og forløb i materialet. Seks kliniske, frakturerede konstruktioner blev analyseret ved hjælp av lys- og SEM-mikroskopi. Sportegn i materialet blev benyttet til at identificere startpunkt og frakturforløb for samtlige konstruktioner. Sportegnene som blev benyttet var: wake hackle, arrest lines og gull wings. Resultaterne blev bekræftet ved SEM-mikroskopisk analyse, som var vigtig for identifikation af materialedefekter ved frakturstart. I samtlige undersøgte eksemplarer startede frakturen approksimalt i cervikalområdet. Disse fund og tidligere undersøgelser, som omhandler tandens fleksibilitet, indikerer at trækkræfter i cervikalområdet kan være årsagen til, at frakturer starter i dette område. Approksimalområdet ser ud til at være det mest udsatte område. Den geometriske form på kroneafslutningen er formentlig af afgørende betydning for initiering af brud, men det er uklart, hvilken form der er mest gunstig. Faktorer, som kan forhindre frakturstart, diskuteres, fx kernetykkelsen og formen på præparationsafslutningen. Tykkelsen på kernematerialet i cervikalområdet kan øges ved at reducere eller eliminere dækporcelænet approksimalt og/eller lingualt. Præparationsafslutningen bør udformes, så stressansamling i den approksimale kurve undgås.