Bodil Schmidt-Nielsen opnåede i 1946 som den første dansker den odontologiske doktorgrad. Hun var på det tidspunkt kun 27 år gammel og desuden mor til to. Bodil Schmidt-Nielsen var nærmest født til en forskerkarriere. Begge forældre var aktive forskere og havde opnået doktorgrader, og faderen, August Krogh, var i 1920 blevet hædret med Nobelprisen i fysiologi. Allerede som tandlægestuderende deltog Bodil Schmidt-Nielsen i odontologiske og fysiologiske forskningsprojekter, og hendes doktorafhandling var et meget grundigt metodestudie, hvor hun afprøvede en række nye metoder til måling af salivas pH og indhold af fosfor og calcium. Kort efter disputatsforsvaret forlod Bodil Schmidt-Nielsen det danske odontologiske miljø, flyttede til USA og kastede sig over studier af stofskifte og nyrefysiologi hos pattedyr, krybdyr og fisk. Hun høstede stor anerkendelse for dette arbejde og var ved sin død i 2015 en højt estimeret zoofysiolog.