Gorlins syndrom, også kaldet naevoid basalcellekarcinom-syndrom, er en sjælden autosomal dominant tilstand, hvor kliniske kendetegn karakteriseres af basalcellekarcinomer og odontogene keratocyster. Radiologisk undersøgelse er nødvendig for at opdage keratocysterne, men dette repræsenterer et diagnostisk dilemma på grund af patientens forøgede sensibilitet for røntgenstråling. Formålet med denne artikel er at beskrive retningslinjer for radiologisk undersøgelse og opfølgning af Gorlins syndrom. Der udvikles odontogene keratocyster hos ca. 75 % af patienterne med Gorlins syndrom. Panoramaoptagelse har traditionelt været den mest benyttede røntgenmetode, men CBCT (cone beam computed tomography) anvendes stadig hyppigere ved undersøgelse og opfølgning af odontogene keratocyster i kæberne. CBCT giver dog en højere stråledosis end panoramarøntgen. Ved at benytte CBCT med lavdosisprotokol kan man reducere stråledosis, men samtidig vil billedkvaliteten forringes. Vor mangeårige erfaring viser imidlertid, at billedkvaliteten kan være tilfredsstillende til diagnostik af odontogene keratocyster. Tandlægen kan opdage multiple odontogene keratocyster, især hos børn, og kan dermed spille en central rolle i diagnosticeringen af Gorlins syndrom. CBCT-undersøgelse med lavdosisprotokol kan potentielt øge den diagnostiske værdi, og prisen er en beskeden forøgelse af stråledosis sammenlignet med panoramarøntgen.