Behandling af patienter med snorken og søvnapnø

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Ca. 40 % af alle mænd og 30 % af alle kvinder snorker. Snorken kan være mere end blot en plage for både patienter og omgivelser. Det er tillige det primære symptom på obstruktiv søvnapnø (OSA). 30-50 % af alle snorkere lider i et eller andet omfang af OSA og oplever dagtræthed og obstruktive apnøer under søvn. Apnø-hypopnø-indeks (AHI) angiver antal apnøer/hypopnøer pr. times søvn; et AHI større end 5 betragtes som patologisk. Adskillige vejrtrækningsstop resulterer i dårlig søvnkvalitet og forårsager betydelig stresspåvirkning af de kardiovaskulære organer, hormonbalance samt nyrer. Denne konstante stressfaktor vil resultere i søvnighed og øget risiko for højt blodtryk, forhøjet kolesterol, kardiovaskulære sygdomme og tillige initiere insulinresistens, hvilket leder til diabetes type 2. De mest almindelige behandlingsmetoder er Continuous Positive Airway Pressure (CPAP), Mandibular Advancement Devices (MAD)-skinnebehandling og forskellige kirurgiske indgreb. Der er en betydelig geografisk variation i den behandling, der tilbydes den enkelte patient. I Sverige er MAD-skinnebehandling ofte førstevalg, hvor førstevalgsbehandling i Danmark oftest er CPAP. Der er brug for øget professionel opmærksomhed, således at behandlingsvalget træffes ud fra medicinske, sundhedsfaglige og ikke-økonomiske kriterier. MAD-skinnebehandling synes at være et sufficient førstevalg for en række patienter, og vi vil initiere forskning og søge dokumentation for denne behandlings effekt på patienternes generelle helbred.

info

Nr. 3 | 2011

info

Nr. 3 | 2011

forfattere

Lillian Marcussen

tandlæge, ph.d., Kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital

Jan Erik Henriksen

ledende overlæge, Medicinsk afdeling M, Odense Universitetshospital

Torben Thygesen

specialist i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Klinik for Kæbekirurgi, Odense