Behandling af multipel tandagenesi

Oversigtsartikel

DATO:

Dansk

English

Prævalensen af patienter med multipel tand agenesi (mangel på seks eller flere permanente tænder) er ca. 0,16 % i Danmark. På grund af de ofte udtalte dentoalveolære og ansigtsmorfologiske forandringer kan behandlingen af disse patienter være kompleks med et udtalt behov for en tværfaglig indsats. Optimal behandling forudsætter tidlig diagnostik, tværfaglig behandlingsplanlægning, god koordination mellem de forskellige behandlere og en god portion tålmodighed fra patienternes side. Der er ofte tale om langvarige og komplicerede behandlingsforløb, som inkluderer ortodonti, kirurgi og protetik, og hvor den endelige rekonstruktive behandling først kan færdiggøres efter afsluttet vækst via Regionstandplejen, de Odontologiske Landsdels- og Videncentre og de kæbekirurgiske afdelinger. I artiklen understreges betydningen af tidlig diagnostik og interceptiv behandling, som kan være afgørende for omfanget og kompleksiteten af den samlede behandling.

info

Nr. 15 | 2009

info

Nr. 15 | 2009

forfattere

Nils Worsaae

overtandlæge, specialtandlæge, Regionstandplejen og Kæbekirurgisk Afdeling, Glostrup Hospital

Betty Holm

afdelingstandlæge, ph.d., Regionstandplejen og Afdelin- gen for Oral Rehabilitering, Tandlægeskolen, Københavns Universitet

Michael Holmqvist-Larsen

specialtandlæge, Glostrup Hospital og privat praksis, København