Aggressiv parodontitis underinddeles i en lokaliseret og en generaliseret form. De har flere fællesnævnere, og begge er karakteriseret ved høj progressionshastighed af fæstetabet. Behandlingen af aggressiv parodontitis er en faglig udfordring for klinikeren. Hvis behandlingen skal lykkes, så patienten ikke mister tænder, eller så tandtab begrænses så meget som muligt, skal behandlingen være intensiv og omhyggelig med baggrund i kendskab til ætiologiske, patogenetiske, mikrobiologiske og kliniske karakteristika for sygdommen tilpasset det enkelte individ. Behandlingen omfatter en kort hygiejnefase med eller uden anvendelsen af antibiotikum, hos nogle patienter parodontalkirurgi og i alle tilfælde en nøje tilrettelagt vedligeholdelsesplan. Anvendelsen af antibiotikum skal altid foregå som supplement, dvs. samtidig med lokalbehandling (depuration), og denne kan således ikke stå alene. I visse situationer er der behov for mikrobiologisk udredning af den subgingivale mikroflora og resistensbestemmelse, inden antibiotikum vælges. Under alle omstændigheder bør anvendelsen af antibiotikum begrænses så meget som muligt og forbeholdes patienter med aggressiv parodontitis for at mindske de globale problemer med resistente mikroorganismer så meget som muligt.