Aneurysmal knoglecyste – diagnostisk anvendelse af molekylærbiologisk undersøgelse

Diagnosen AKC blev verificeret ved histologisk og molekylærbiologisk analyse; sidstnævnte ved påvisning af omlejring af USP6-genet og fusion med et sekundært gen.

Kasuistik

DATO:

Dansk

English

Baggrund
Aneurysmal knoglecyste (AKC) er en sjælden intraossøs benign knogletumor, som hyppigst findes i de lange rørknogler og vertebrae. Ca. 2 % af alle AKC’er findes i knogler i hoved-hals-regionen, hvor størstedelen findes i maksillen og mandiblen. 75-90 % bliver diagnosticeret inden 20-årsalderen.

Patienttilfælde
17-årig pige henvist til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, for udredning og behandling af knogletumor i højre side af mandiblen. Der blev foretaget knoglebiopsi af forandring i caput mandibulae højre side. Tumoren var forenelig med AKC ved histologisk analyse og PCR-analyse. Behandlingen omfattede tumorresektion med samtidig primær kæbeledsrekonstruktion efter guide med præbukket osteosynteseskinne og kondylhoved efter printet 3D-model. Nimåneders kontrol viste sunde og tilfredsstillende funktionelle forhold.

Konklusion
Diagnosen AKC blev verificeret ved histologisk og molekylærbiologisk analyse; sidstnævnte ved påvisning af omlejring af USP6-genet og fusion med et sekundært gen. Behandling af AKC kan ved mindre tumorer være curettage. Ved større og mere destruktive tumorer, som i dette patienttilfælde, er resektion af hele tumor og omkringliggende knogle nødvendigt. Recidivraten er ca. 10 % ved blødtvævsinvolvering.

Klinisk relevans:

Molekylærbiologisk metode som PCR (polymerase chain reaction) kan bidrage til at bekræfte diagnosen AKC ved påvisning af en genetisk ændring, hvor en del af et kromosom er flyttet til et andet kromosom – såkaldte fusionsgener. Nogle knogletumorer kan have lignende kliniske præsentationer, og differentiering mellem dem kan være vanskelig baseret på kliniske fund og histologi alene. Molekylærbiologisk analyse kan hjælpe med at skelne AKC fra andre knogletumorer ved at identificere specifikke genetiske ændringer. Det formodes derfor, at der fortsat vil være løbende korrektion af WHO’s klassifikationer af hoved- og halstumorer med fortsat kortlægning af genetiske profiler af flere tumorer.

forfattere

Kasper Melchior Vinther

tandlæge, Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet

Karoline Brørup Marcussen

Overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet

Caroline Olsen

Overlæge, Afdeling for Patologi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital

Thomas Kofod

ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d. Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital