Lateral opbygning af processus alveolaris kan foretages med allogene, xenogene og alloplastiske transplantationsmaterialer i blokform. Imidlertid foreligger der endnu ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens til at anbefale disse som forudsigelige alternativer til autologe bloktransplantater til lateral opbygning af processus alveolaris, konkluderer forskerne bag denne oversigtsartikel.
Oversigtsartikel
DATO:
Dansk
English
Anvendelse af allogene, xenogene eller alloplastiske bloktransplantater til lateral opbygning af processus alveolaris vil potentielt kunne eliminere de gener og ulemper, der relaterer sig til udtagning af autologe knogleblokke. En gennemgang af den foreliggende litteratur viser, at den kliniske evidens for lateral opbygning af processus alveolaris med disse transplantationsmaterialer er meget begrænset. Ved anvendelse af allogene bloktransplantater tyder korttidsstudier på, at der forudsigeligt kan opnås tilstrækkelig bredde af processus alveolaris til efterfølgende indsættelse af implantater i korrekt 3-d-position. Imidlertid er der dokumenteret høj forekomst af tidlige og sene helingskomplikationer. Anvendelse af xenogene bloktransplantater til lateral opbygning af processus alveolaris er forbundet med hyppig forekomst af tidlige og sene helingskomplikationer samt lav implantatoverlevelse. Alloplastiske materialer i blokform er ikke dokumenteret i tilstrækkeligt omfang til, at der kan konkluderes velunderbygget om deres kliniske anvendelighed til lateral opbygning af processus alveolaris.
Klinisk relevans:
Anvendelse af allogene, xenogene eller alloplastiske bloktransplantater til lateral opbygning af processus alveolaris kan potentielt mindske de ulemper og gener, der er forbundet med anvendelse af autologe bloktransplantater i form af risiko for morbiditet svarende til donorstedet, uforudsigelig resorption af bloktransplantatet og begrænset tilgængelighed. Lavt evidensniveau, fravær af langtidsundersøgelser og en bekymrende høj komplikationsrisiko tillader imidlertid fortsat ikke anbefaling af allogene, xenogene eller alloplastiske bloktransplantater som forudsigelige alternativer til autologe bloktransplantater til lateral opbygning af processus alveolaris.
forfattere
Simon Storgård Jensen
professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, dr.odont., Afdeling for Kæbekirurgi, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, og Fagområde Oral Kirurgi, Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Thomas Starch-Jensen
klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Rubens Spin-Neto
Lektor, tandlæge, ph.d., Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, Aarhus
læs også
VIDENSKAB
09.09.2021
Behandlingsplanlægning før lateral genopbygning af processus alveolaris med henblik på implantatbehandling
VIDENSKAB
20.06.2022
Split-crest-teknik eller styret knogleregeneration som behandlingsalternativ til lateral genopbygning med en autolog knogleblok
VIDENSKAB
20.06.2022
Membraner og metalnet ved lateral genopbygning af processus alveolaris
VIDENSKAB
19.05.2022
Udtagning af autolog knogleblok fra mandiblen med henblik på genopbygning af kæbeknoglen
VIDENSKAB
19.05.2022
Lateral genopbygning af processus alveolaris med en autolog knogleblok før implantatindsættelse


