Baggrund
Dental erosion er en udbredt form for tandslid og er en følgetilstand ved eksponering af ikkebakterielle syrer. Hvis andre tiltag ikke resulterer i den ønskede effekt, kan det være nødvendigt med en restaurativ behandling af disse tandskader. En minimalt invasiv procedure med anvendelse af adhæsiver og direkte appliceret komposit er blevet stadigt mere aktuel. 

Patienttilfælde
En sund og rask 40-årig mand henvender sig med bekymring for både æstetik og symptomer fra sine tænder. Klinisk undersøgelse viser erosionsdefekter okklusalt/incisalt på samtlige tænder fra 6’er til 6’er i over- og underkæbe. Skaderne strækker sig tydeligt ind i dentin. Der planlægges en restaurativ behandling med komposit uden ændring af okklusal-vertikal dimension. De afficerede dentinoverflader bliver gjort ru med en grov diamant, ellers bliver der ikke foretaget nogen form for kavitetspræparation. Kofferdam bliver benyttet, og adhæsivet påføres med en æts-og-skylstrategi. Tænderne bliver derefter bygget op med komposit. 

Konklusion
Bindingsstyrken til en eroderet emaljeoverflade er ikke forskellig fra en intakt emaljeoverflade, men bindingsstyrken til eroderet dentin er dårligere end til intakt dentin, og derfor er det velbegrundet at gøre dentinoverfladen ru med en grov diamant før adhæsiv behandling.