Pochemåling omkring tænder og implantater til diagnostik og monitorering af parodontale og periimplantære sygdomme
En nyere dansk populationsundersøgelse baseret på data fra tandklinikker i Danmark med i alt 1.473.428 individer fra 187 privatpraksisser (PlanPerioMed-databasen, 2000-2022) fandt, at 20,5 % af patienterne havde PPD ≥ 5 mm (4). PPD var dermed den hyppigst registrerede parodontale parameter.
Baggrund
Pochedybde (PPD) er den hyppigst registrerede parodontale parameter i danske tandklinikker, mens blødning ved pochemåling (BOP) og klinisk fæstetab (CAL) kun registreres hos henholdsvis 12,6 % og 11,0 %. Denne registreringspraksis afspejler formentlig både, at pochen er den klinisk foretrukne diagnostiske og behandlingsstyrende parameter hos patienter med parodontitis, men også at det er pochen, som behandles.
Formål
At give oversigt over evidensen for pochemålingsteknikker, røntgendiagnostik og digital monitorering af parodontale og periimplantære sygdomme med fokus på kraftanvendelse, kalibrering af pochemåling og klinisk skelnen mellem BOP og pus.
Materiale og metoder
Narrativ oversigtsartikel med systematisk litteratursøgning i PubMed/MEDLINE, Cochrane Library og Scopus (1980-2026) med foruddefinerede PICO-kriterier sammenholdt med praksisdata fra PlanPerioMed-kohorten (n = 1.473.428).
Resultater
Pochemåling er det mest pålidelige mål for sygdomsaktivitet ved både parodontitis og periimplantitis. Kraftvariation (0,15-0,75 N) er den største fejlkilde og kan give helt op til 2-3 mm forskel i samme poche. BOP viser høj negativ prædiktiv værdi for stabilitet, mens pus ofte indikerer aktiv infektion. Enorale røntgenoptagelser og på sigt også intraorale scannere kan supplere, men ikke erstatte pochemåling.
Konklusion
Pochedybdemåling med standardiseret kraft og kalibrerede pochemålere suppleret med registrering af BOP udgør stadig det diagnostiske fundament for behandling af parodontitis og periimplantitis. Kalibrering mellem tandlæger og tandplejere er en forudsætning for pålidelig monitorering.
Klinisk relevans:
Formålet med parodontalbehandling er at forhindre yderligere fæstetab. Dette opnås ved at reducere pochedybden, ved at begrænse inflammation, ved marginal plakkontrol og ved depuration og evt. kirurgisk parodontalbehandling. Pochedybder er universelle og kan derfor direkte anvendes til diagnostik og monitorering på tværs af landegrænser. Den største fejlkilde ved pochemåling er kraftvariation, og derfor bør både tandlæger og tandplejere anvende samme pochemåler og løbende kalibrere den kraft (0,20-0,25 N), hvormed pocher og BOP registreres.
Pocket measurement around teeth and implants for diagnostics and monitoring of periodontal and peri-implant diseases
Background
Probing pocket depth (PPD) is the most frequently recorded periodontal parameter in Danish dental practices, whereas bleeding on probing (BOP) and clinical attachment loss (CAL) are recorded in only 12.6% and 11.0% of patients, respectively. This pattern likely reflects the fact that the periodontal pocket is the clinically preferred diagnostic and treatment-guiding parameter in periodontitis, and that it is the pocket that is treated.
Aim
To provide an overview of the evidence on probing techniques, radiographic diagnostics and digital monitoring of periodontal and peri-implant diseases, with particular focus on probing force, calibration of probing, and the clinical distinction between BOP and suppuration.
Materials and methods
Narrative review with a systematic literature search was performed in PubMed/MEDLINE, Cochrane Library and Scopus (1980–2026) using predefined PICO criteria, completed by practice based data form the
PlanPerioMed cohort (n = 1,473,428).
Results
Predefined PICO criteria, complemented by practice-based data from the PlanPerioMed Periodontal probing remains the most reliable measure of disease activity in both periodontitis and peri-implantitis. Variation in probing force (0.15–0.75 N) is the largest source of error and may produce up to 2–3 mm differences in the same site. BOP shows high negative predictive value for stability, whereas suppuration usually indicates active infection. Intraoral radiographs and, in the future, intraoral scanners can supplement but not replace probing.
Conclusion
PPD measurement with standardized force and calibrated probes, combined with recording of BOP, remains
the diagnostic foundation for the management of periodontitis and peri-implantitis. Calibration between dentists and dental hygienists is essential for reliable monitoring.