Kirurgisk behandling af parodontitis: En praksisnær gennemgang af konventionel og regenerativ parodontalkirurgi
Parodontitis er en multifaktoriel inflammatorisk sygdom, der medfører progressiv destruktion af tandens støttevæv. Sygdommen er blandt de hyppigste ikkesmitsomme sygdomme globalt.
Baggrund og formål
Parodontalkirurgi udgør et centralt element i den trinvise behandling af parodontitis. Formålet med denne oversigtsartikel er at evaluere effekten af konventionel og regenerativ parodontalkirurgi på kliniske behandlingsresultater i konteksten af praksisdata fra danske tandklinikker.
Materiale og metoder
En struktureret litteratur søgning blev gennemført i PubMed/MEDLINE for artikler publiceret mellem januar 2000 og februar 2026. Systematiske reviews og metaanalyser blev prioriteret som primær evidenskilde, suppleret med enkeltstående RCT’er samt populationsbaserede data fra den danske PlanPerioMed-database i denne narrative oversigt.
Resultater
Regenerativ parodontalkirurgi opnåede 1,3-1,4 mm yderligere CAL-gevinst sammenlignet med konventionel lapkirurgi (OFD) baseret på 79 RCT (3.042 patienter). 10-års tandoverlevelse efter regenerativ parodontalkirurgi af parodontalt svært kompromitterede tænder var 88 %. Minimalt invasive parodontalkirurgiske teknikker (MIST/M-MIST) opnåede ækvivalente resultater med og uden biomaterialer ved 10-års opfølgning. Data fra danske tandklinikker viser, at kun 0,2 % af parodontitispatienterne fik foretaget parodontalkirurgisk behandling, på trods af at konventionel parodontalkirurgi var den eneste behandlingsmodalitet, der var associeret med opnåelse af parodontal sundhed hos patienter med parodontitis (HR 1,21; 95 % CI: 1,02-1,43).
Konklusion
Regenerativ parodontalkirurgi giver klinisk signifikante og holdbare forbedringer i CAL og PPD ved intraossøse knogledefekter og klasse II-furkaturinvolveringer. Den markante diskrepans mellem den kirurgiske effekt i kontrollerede forsøg og anvendelse af parodontalkirurgi i danske tandklinikker understreger behovet for fornyet fokus på strukturerede behandlingsforløb og implementeringsstrategier for at sikre, at parodontitispatienter tilbydes parodontalkirurgi.
Klinisk relevans:
Regenerativ parodontalkirurgi bør overvejes ved intraossøse knogledefekter og ved mandibulære klasse II-furkaturinvolveringer, hvor nonkirurgisk behandling ikke har ført til parodontal sundhed, dvs. reduktion af pocher til en pochedybde under 4 mm uden blødning ved pochemåling. Danske praksisdata viser, at kun 0,2 % af patienter med pocher modtager kirurgisk parodontalbehandling, hvilket tyder på en betydelig diskrepans mellem de eksisterende evidensbaserede kliniske retningslinjer for behandling af parodontitis og klinisk praksis, hvilket ultimativt udgør en ulempe for danske parodontitispatienter.
Surgical treatment of periodontitis: A practical review of conventional and regenerative periodontal surgery
Background and aim
Periodontal surgery constitutes a central element in the stepwise treatment of periodontitis according to the 2018 AAP/EFP classification and EFP S3 guidelines. The aim of this review was to evaluate the effects of conventional and regenerative periodontal surgery on clinical outcomes, integrating recent Danish private practice data.
Materials and methods
A structured literature search was conducted in PubMed/MEDLINE for articles published between January 2000 and February 2026. Systematic reviews and meta-analyses were prioritized, supplemented by individual RCTs and population-based data from the Danish PlanPerioMed database in this narrative review.
Results
Regenerative surgery achieved 1.3–1.4 mm additional CAL gain compared with open flap debridement based on 79 RCTs (3,042 patients). 10-year tooth survival following regeneration of severely compromised teeth was 88%. Minimally invasive techniques (MIST/M-MIST) achieved equivalent outcomes with and without biomaterials at 10 year follow-up. Danish private-practice data (n = 1,473,428) showed that only 0.2% of patients with PPD ≥ 5 mm received surgical treatment, and surgery was the only modality associated with achieving periodontal health at the tooth level (HR 1.21; 95% CI: 1.02–1.43).
Conclusion
Regenerative periodontal surgery provides clinically significant and durable improvements in CAL and PPD for intrabony defects and class II furcation defects. The marked discrepancy between surgical efficacy in controlled trials and utilization in Danish private practice underscores the need for structured treatment pathways and implementation strategies.