Tandlægejournaler i de nordiske lande
Retsodontologisk identifikation af en ukendt afdød person beror på en objektiv sammenligning mellem den afdødes tandstatus (post mortem-data) og indsamlet odontologisk information om en savnet person (ante mortem-data). Processen er således afhængig af, at tandlæger leverer gode journaler.
Retsodontologisk identifikation hviler på sammenligning mellem odontologiske post mortem -data fra en ukendt afdød person og ante mortem-data fra en savnet person og forudsætter, at der findes
udtømmende og præcise tandlægejournaler. Journalmaterialet omfatter både skreven tekst, billeder, modeller og digitale scanninger. Hvor skrevne optegnelser kan være subjektive og behæftede med fejl, især i perioder med stort arbejdspres, giver billedmateriale som røntgenoptagelser og kliniske fotos objektive beviser, som er afgørende for identifikation. En kombination af skrevne optegnelser og tilgængelige billeder, modeller og scanninger giver dog det bedste grundlag for en effektiv identifikation.
Ved massedødsfald med ofre fra mange forskellige lande kan afvigelser i journalføring som følge af forskellige sprog og regelsæt give udfordringer, hvilket understreger vigtigheden af standardiserede optegnelser og internationalt samarbejde.
I de nordiske lande har man høje standarder for tandlægelig journalføring, herunder at de skal indeholde detaljerede oplysninger, som kan identificere patienten, diagnoser, information om behandlinger, samt at optegnelserne skal være daterede, og at alle journaler skal opbevares i en nærmere angivet periode, der reguleres af national lovgivning. I de nordiske lande er der af hensyn til fortrolighed strenge regler for politiets adgang til tandlægejournaler til identifikationsformål. Internationalt samarbejde er fortsat kritisk i bestræbelserne på at ensrette de retsmedicinske identifikationsprocesser.
Klinisk relevans
Korrekt journalføring er obligatorisk for alle tandlæger. Den er også afgørende for mulighederne for at foretage en retsodontologisk identifikation, der hviler på en objektiv sammenligning mellem den afdødes tandstatus (post mortemdata) og indsamlet odontologisk information om en savnet person (ante mortem-data).
Vigtigheden af standardiseret journalføring og en fælles forståelse på tværs af grænser, især inden for en region som de nordiske lande, kan ikke understreges nok.
Dental records in the nordic countries
Forensic dental identification relies on comparing the post mortem dental data of an unknown deceased individual with the ante mortem data of a missing person, necessitating comprehensive and accurate dental records. These records encompass written notes, images, casts, and digital scans. While written records can be subjective and prone to errors, particularly during periods with high workload, images like radiographs and photographs provide objective evidence crucial for identification. Effective identification benefits from a combination of written records and accessible images, casts, and scans.
In mass casualties with victims from many different countries, discrepancies in dental record-keeping due to language and regulatory differences pose challenges, underscoring the importance of standardized records and international collaboration. The Nordic countries maintain high standards in dental record-keeping, emphasizing the inclusion of patient identification details, diagnoses, treatment information, and dated entries for forensic purposes, and all records must be preserved for a specified period regulated by national laws.
In the Nordic countries, police access to dental records for identification purposes is regulated vigorously to ensure confidentiality. Collaborative international efforts remain critical in streamlining forensic identification processes.
