Retsodontologiens rolle ved identifikation af massekatastrofeofre
Identifikation af humane ligrester er og bliver en retsmedicinsk nøgleaktivitet ved massekatastrofer. Dels som en fundamental menneskeret, dels af juridiske, etiske, medborgerlige og kriminaltekniske grunde.
Massekatastrofer, hvad enten de er naturskabte, menneskeskabte eller en kombination af disse, forårsager ofte talrige dødsfald og stiller komplekse udfordringer til identifikation af ofrene. DVI (Disaster Victim Identification) er en struktureret, tværfaglig proces, som har til formål at finde, identificere og hjembringe afdøde personer. Moderne DVI-indsatser, som de udføres i de nordiske lande, hviler på globalt accepterede standarder som INTERPOL’s DVI-retningslinjer. De primære metoder til identifikation er retsodontologisk vurdering, DNA-analyse og sammenligning af fingeraftryk, og den odontologiske identifikation spiller her en fremtrædende rolle, især når ligresterne er fragmenterede eller nedbrudte. Effektiv DVI forudsætter
samarbejde mellem politi, retsmedicinske eksperter og sundhedsarbejdere.
Denne artikel beskriver organisationen, protokollerne og identifikationsteknikkerne, som anvendes ved massekatastrofer, og fokuserer især på en nordisk kontekst. Vi omtaler også aktuelle udfordringer som manglende ante mortem-data, kontamination af DNA og teknologiske begrænsninger og understreger vigtigheden af beredthed, træning og journalføring af høj kvalitet. Da massekatastrofer uvægerligt vil ske også i fremtiden, må tandlægerne fortsat være beredt på at skulle bidrage til DVI-indsatser ved at sikre præcis
og tilgængelig dokumentation og indgå i retsodontologiske netværk.
Klinisk relevans
- Tandlæger kan blive bedt om hjælp i forbindelse med DVI-indsatser efter massekatastrofer, såvel nationalt som internationalt.
- Omhyggelige tandlægejournaler, inklusive registreringsskemaer og røntgenoptagelser af høj kvalitet, er afgørende for vellykket identifikation.
- I Danmark, Sverige og Norge skal tandlægejournaler bevares i 10 år efter patientens seneste besøg. I Finland skal journalerne opbevares indtil 12 år efter patientens død eller 120 år efter vedkommendes fødsel. I Island er det lovpligtigt at opbevare alle journaler, så længe man praktiserer som tandlæge, og man skal overdrage journalerne til de islandske sundhedsmyndigheder, når man ophører med at praktisere.
- Beredthed inden katastrofen kommer, herunder fortrolighed med DVI-procedurer og INTERPOL’s retningslinjer,
fremmer tandlægestandens evne til at respondere effektivt.
- Retsodontologien udgør en vigtig mulighed for, at tandlæger kan yde noget for samfundet i krisetider.
The role of forensic odontology in mass disaster victim identification
Mass disasters, whether natural, man-made, or a combination, often result in numerous fatalities and present complex challenges in victim identification. Disaster Victim Identification (DVI) is a structured, multidisciplinary process that aims to recover, identify, and repatriate deceased individuals. Globally accepted standards, such as the INTERPOL DVI guidelines, form the foundation of modern DVI operations and are actively applied across the Nordic countries. Key identification methods include dental records, DNA analysis, and fingerprint comparison, with dental identification playing a vital role, especially when remains are fragmented or degraded.
Effective DVI requires collaboration between police, forensic experts, and healthcare professionals. This paper outlines the organisation, protocols, and identification techniques used in mass fatality incidents, with a focus on the Nordic context. It also addresses current challenges, such as loss of ante-mortem data, DNA contamination, technological limitations, and emphasizes the importance of preparedness, training, and high-quality dental record keeping. As future mass disasters are inevitable, the dental profession must remain ready to contribute to DVI efforts by ensuring accurate and accessible documentation and engaging in forensic odontology networks.
