Prognostiske faktorer relateret til langtidsoverlevelse af rodfyldte tænder
Studiet viser en signifikant bedre langtidsoverlevelse af rodfyldte tænder med indirekte restaureringer fremfor direkte restaureringer.
Formål
Formålet med studiet var at undersøge langtidsoverlevelsen af rodfyldte tænder med særligt fokus på betydning af den koronale restaurering.
Materiale og metoder
I undersøgelsen indgik patienter, som havde fået rodbehandlet en eller flere tænder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, i perioden 2014-2019. Præoperative kliniske og adiologiske fund blev hentet i patientjournalen, og inkluderede patienter blev tilbudt en opfølgende klinisk og radiologisk undersøgelse af deres rodbehandlede tænder i 2024-2025. Faktorer, der påvirkede overlevelsen af rodfyldte tænder, inklusive restaureringstype, blev analyseret ved hjælp af Cox-regressionsanalyse. Gennemsnitlig observationstid var otte år.
Resultater
I alt deltog 119 patienter med 165 rodfyldte tænder; indirekte restaureringer omfattede 73 patienter, og 92 havde fået en direkte restaurering. Ud af de 165 tænder var 55 blevet ekstraheret. Der sås en statistisk signifikant bedre overlevelse af rodfyldte tænder, der havde modtaget en indirekte restaurering sammenlignet med en direkte restaurering (HR: 0,44; P = 0,02; CI: 0,22-0,87). Rodfyldningstæthed var associeret med bedre overlevelse, og lavt marginalt knogleniveau var associeret med dårligere overlevelse.
Konklusion
Studiet viste en signifikant bedre langtidsoverlevelse af rodfyldte tænder med indirekte restaureringer fremfor direkte restaureringer. Resultatet skal tages med forbehold for en sandsynlig selektion af, hvilke tænder man vælger at restaurere med en indirekte restaurering.
Klinisk relevans:
Denne undersøgelse viser, at rodfyldte tænder har bedre langtidsprognose, når de forsynes med en indirekte restaurering (fx krone) frem for en direkte fyldning. Efter ca. otte års opfølgning var overlevelsen markant højere for tænder med indirekte restaureringer. En tæt rodfyldning øgede chancen for, at tanden blev bevaret, mens lavt marginalt knogleniveau var forbundet med dårligere overlevelse. Resultaterne understøtter vigtigheden af god rodfyldningskvalitet og en holdbar koronal restaurering. Resultaterne skal dog tolkes med forbehold for, at antallet af behandlinger er begrænset, og at der kan være selektion i, hvilke tænder der restaureres indirekte.
Purpose
The purpose was to investigate long-term survival of root filled teeth with focus on the influence of the coronal restoration.
Material and methods
The study included patients who had root canal treatment performed in the period between 2014 to 2019. Preoperative information was retrieved from the patient record. Included patients were offered a follow-up examination of their root filled teeth in 2024-2025. Mean observation period was 8 years. Factors influencing the survival of root filled teeth, including the effect of restoration, were analyzed using Cox regression analysis.
Results
A total of 119 patients with 165 root filled teeth participated, 73 had received an indirect restoration, and 92 had received a direct restoration. Out of the 165 teeth, 55 had been extracted. There was a statistically significantly better survival of root filled teeth with an indirect restoration compared to a direct restoration (HR: 0.44; p = 0.02; CI: 0.22-0.87). A dense root filling was associated with better survival, and low marginal bone level was associated with worse survival.
Conclusion
Root filled teeth restored with indirect restorations showed significantly better long-term survival compared to those with direct restorations. However, this finding should be interpreted cautiously, as there may be a selection bias in choosing the restoration type.