ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Anette Lykke Petri:

"Vi skal have manet myter om tilsyn til jorden"

Anette Lykke Petri tiltrådte i efteråret 2020 som direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi har spurgt hende, hvordan hun vil genoprette tandlægernes tillid og skabe læring frem for frygt.

Tekst: Anne Burlund / Foto: Sara Galbiati

For kun få år siden var samspillet mellem STPS og tandlægerne præget af mistillid. Hvad har du konkret gjort for at sikre et godt samspil mellem STPS og tandlægerne?

– Overskriften er dialog og gensidig respekt. Set fra min stol er der et godt samarbejde, og jeg har altid holdt meget af samarbejdet med tandlægerne og har i de seneste måneder deltaget i medlemsmøder i hele landet. Dermed ikke sagt, at samarbejdet ikke kan styrkes yderligere, og det vil jeg bestemt gøre mit til. Der skal være en gensidig respekt for hver vores faglighed – vi arbejder jo for samme sag, nemlig patienterne. På medlemsmøderne var det vigtigt for mig at få skrinlagt en række udbredte misforståelser og myter om tilsyn og sanktioner, så dialogen og samarbejdet ikke bærer præg af mistillid. Fakta er nemlig, at det er under 1 % af alle tandlæger, der har en sanktion. Vi er altså på promilleniveau, og det bør ikke afføde en mistillid hos tandlægerne. Det var vigtigt for mig at få manet myten om, at vi kaster om os med sanktioner og tilsyn, til jorden. Det var virkelig godt at møde tandlægerne rundt om i landet og høre deres erfaringer ude fra klinikkerne. Og de havde mulighed for at stille mig kritiske spørgsmål. Jeg håber, at det kan være med til, at tandlægerne kan få skuldrene lidt ned. Og så vil jeg gøre mit til, at vi også fremadrettet får kommunikeret fakta og undgår misinformation og rygter, der skaber frygt hos tandlægerne i deres daglige arbejde.

En ny journaliseringsbekendtgørelse stod øverst på din to do-liste, da du tiltrådte som ny direktør. Hvorfor var det vigtigt?

– Journalen er et uhyre vigtigt redskab og den eneste dokumentation, som både patient og tandlæge har. Vi har en fælles interesse med tandlægerne i god journalføring. Men tiden var løbet fra bekendtgørelsen i dens daværende form. Derfor har vi fokuseret på, at det skal være nemmere for alle, der har journalføringspligt, at lave god journalføring – og bl.a. i samarbejde med Tandlægeforeningen lavet nye vejledninger, så bekendtgørelsen er blevet mere brugervenlig. Det er nu helt tydeligt, hvad der er klinikkens ansvar, og hvad der er den enkelte tandlæges. Vi har fjernet al unødig dokumentation.

Ifølge en undersøgelse fra Tandlægebladet overdokumenterer mange tandlæger af frygt for tilsyn og sanktioner fra STPS. Animerer det nuværende tilsyn og sanktionssystem til læring?

– Vi skal drage læring ud af tilsynet og se nuanceret på det. Det er ikke enten-eller, men både­-og. Fra min side kan vi godt gå langt ned ad en læringssti for at forhindre sanktioner. Men i nogle situationer er kontrol og sanktioner nødvendige for at stoppe ”de brodne kar”. Sundhedsvæsenet afspejler jo det øvrige samfund, og der vil altid være nogle, der ikke egner sig til at varetage deres job, og i de tilfælde skal vi gribe ind. Men! Det er ikke sådan, at fordi man laver en fejl, så får man en tilsynssag. Jeg tror, at mange har været bekymrede de senere år på grund af den ”strammerpakke”, som Folketinget vedtog i 2016 efter en række kritiske sager i medierne. Det var helt på sin plads med politisk handling, men pendulet svingede fra den ene yderlighed til den anden. Jeg vil gerne ind på midten igen, hvor vi griber ind over for de brodne kar, men hvor tandlægerne ikke skal gå i hverdagen og være bange. Det viser tallene også, at der ikke er grund til.

Du har talt om ”det lærende sundhedsvæsen” – hvordan ser du dette i samspil med tandlægerne?

– Som myndighed kan vi bidrage med retningslinjer og pædagogiske værktøjer. Forudsætningen for læring er et godt samarbejde. Det er ude på klinikkerne, at de bedst ved, hvad behovet er, fx når tandlæger henvender sig til os om, at der mangler retningslinjer for kæbenekrose og behandling med antiresorptiv medicin. Vi har et fælles ansvar for at arbejde hen imod en anden kultur, hvor man skal turde tale om de fejl, der begås hver dag, så man kan tage ved lære af dem. Jeg mener, at åbenhed om fejl giver tryghed – måske særligt for de yngre tandlæger. Så vi skal skabe en kultur, hvor de erfarne tandlæger er generøse og modige i forhold til at fortælle om deres fejl, så de yngre tandlæger kan spejle sig og opleve, at man godt kan være en god tandlæge, selvom man har lavet fejl. Derfor har jeg også et specifikt ønske om, at tandlægerne indberetter langt flere utilsigtede hændelser end i dag. I 2019 indberettede tandlægerne flest hændelser, nemlig 147. Til sammenligning indberettede de praktiserende læger over 4.000 samme år.

Jeg mener, at åbenhed om fejl giver tryghed – måske særligt for de yngre tandlæger

Anette Lykke Petri, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed

Du har udtalt, at en fejl ikke bare er en fejl, men skal vurderes forskelligt i forhold til om det er hændeligt uheld eller grov uagtsomhed. Har det også været praksis indtil nu?

– Loven er den samme. Vi må ikke sanktionere en tandlæge uden proportionalitet og skal altid først have benyttet mindstemiddel. Vi vil ikke sanktionere i småtingsafdelingen, fx hvis et instrument knækker i munden på en patient. Men det er en anden sag, hvis en tandlæge konsekvent undlader at gøre noget, man burde gøre, og som kan skade patienten. Fx hvis man generelt ikke steriliserer instrumenterne eller udskriver en masse antibiotika uden indikation. Man skal skelne mellem, om patienten har fået den rigtige behandling, og tandlægen ”bare” har journalført forkert, eller det ikke er journalført, fordi der er behandlet forkert. Det er enormt vigtigt med nuancer! Vi indhenter altid journalmateriale, og hvis vi kan se, at behandlingen ikke er journalført korrekt, får tandlægen en ny chance for at vise, at vedkommende kan journalføre korrekt og ikke er til fare for patienterne.

Tandlæger, der har været under anklage for journaliseringsfejl, oplever, at deres sag trækker i langdrag med bl.a. stress og mistrivsel til følge. Er det rimeligt? Og hvordan vil I nedbringe ventetiden?

– Jeg ville ønske, at vi kunne afgøre det med det samme, men det trækker bl.a. ud, fordi vi skal have proportionalitet og retssikkerhed med i beslutningerne, og det betyder, at vi skal se, om tandlægen kan rette op, inden vi træffer beslutning om en eventuel sanktion. Der kan gå uger med, at tandlægen skal indsende nye journaler, der så skal vurderes af en sagkyndig og derefter kommunikeres tilbage til tandlægen, der så evt. skal holde møder med Tandlægeforeningen, der skal melde tilbage til os osv. Så sagerne tager i sagens natur noget tid pga. de forvaltningsretlige regler, der betyder, at alle skal have tid til at blive hørt og give svar. Jeg har fuld forståelse for, at det kan være lang tid for den tandlæge, det drejer sig om, og vi vil selvfølgelig gerne forsøge at nedbringe den ventetid i det omfang, det er muligt.

Du har igangsat en evaluering af det sundhedsfaglige tilsyn. Hvornår forventer du, at den ligger klar?

– Vi kan af gode grunde ikke evaluere os selv, så opgaven ligger i Sundhedsministeriet, og jeg kender desværre ikke deres tidsplan. Men jeg afventer selv evalueringen i forhold til styrelsens videre strategiske arbejde.

Arbejder I hen imod en anden måde at udvælge de klinikker, der skal underkastes tilsyn? Fx at I kigger på indsatsområder, hvor der kan være problemområder som fx ortodonti og implantatbehandlinger?

– Styrelsen fører organisatorisk tilsyn på to måder: Der er de planlagte sundhedsfaglige tilsyn, hvor klinikkerne udvælges på baggrund af stikprøver, og så er der de reaktive tilsyn, som sker på baggrund af konkrete indberetninger til styrelsen. Når vi skal planlægge næste års tilsyn, vil vi selvfølgelig undersøge, om der er problemområder, som kan være hensigtsmæssige at føre planlagte tilsyn med. Og her er alle jo velkomne til at byde ind med forslag. Ligesom målepunkter for tilsyn udarbejdes i samarbejde med interessenter.

Tandlægeforeningen oplever, at et påbud rutinemæssigt altid bliver konverteret til et skærpet tilsyn. Er det intentionen rent sundhedsfagligt?

– Det er ikke korrekt, og det står heller ikke i loven, at vi altid skal konvertere et påbud til et skærpet tilsyn, hvilket heller ikke er normal praksis i styrelsen. Hver enkelt sag er en konkret vurdering. I nogle sager kan der være flere problemstillinger, det betyder, at vi kan vurdere det faglige niveau for en tandlæges journalføring og ordination af antibiotika som to separate områder og dermed kan udstede to forskellige sanktioner.

Hvad står på din to do-liste ift. samarbejdet med tandlægerne det kommende år?

– Dialog i øjenhøjde. Jeg vil gerne have, at styrelsens rådgivende og lærende funktion skal fylde mere, tandlægerne skal bruge os. Jeg vil gerne gentage, at man ikke kommer under tilsyn for at søge rådgivning. Vi har et fælles mål, som er patienternes sikkerhed. Derudover må langt flere tandlæger gerne indberette utilsigtede hændelser, som kan danne grundlag for læring.

Hvad driver dig i dit arbejdsliv?

– En masse! Spændende sager, interessante mennesker og ikke mindst patienternes ve og vel. Jeg har en meget stor retfærdighedsfølelse, så vi skal se tingene fra begge sider for at kunne træffe en retfærdig afgørelse. Derfor tiltaler det her job mig også, da vi både skal sikre tandlægerne og patienternes retssikkerhed.

Fra min side kan vi godt gå langt ned ad en læringssti for at forhindre sanktioner

Anette Lykke Petri, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed

Jeg synes også, at hele det sundhedsjuridiske aspekt er enormt spændende. Feltet mellem det faglige, juridiske og politiske. Og så kan jeg godt lide at være i et felt, hvor man arbejder for sagen. Jeg sætter en stor ære i, at vi skal være en faglig styrelse. Hvis man fra politisk side har et ønske, som vi ikke kan stå inde for fagligt, så er det vores pligt at råbe op. Det er ikke ensbetydende med, at vi får ret og medhold, og nogle gange bliver ting trumfet igennem, fordi der er politisk flertal for at gå i en bestemt retning. Men i sidste ende skal vi stå fagligt på mål og tilgodese retssikkerheden. Og så er jeg også drevet af det lærende. Jeg vil gerne være med til at udvikle området sammen med tandlægerne. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har dialog, et godt samarbejde og bruger hinandens kompetencer.

Anette Lykke Petri

  • Uddannet læge fra Københavns Universitet i 1999.
  • Siden 2015 enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed og siden forsommeren 2020 konstitueret direktør samme sted. I oktober 2020 blev hun ny direktør.
  • Ph.d. og speciallæge i samfundsmedicin fra Københavns Universitet og Master i offentlig ledelse fra CBS.
  • Klinisk erfaring fra 1999 til 2011 fra flere kliniske afdelinger og fra 2011 tilknyttet embedslægeinstitutionen.
  • Medlem af Epidemikommissionen.
  • To voksne børn, hvoraf den ene er tandlægestuderende.
ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE