ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
I stolen:

Unge snusbrugere

11,4 % af de 15-29-årige bruger røgfri nikotin som fx snus enten dagligt eller lejlighedsvist. Læs her, hvad du skal være særligt opmærksom på, hvis du har en ung snusbruger i stolen.

Snus er blevet populært blandt unge, men det har både orale og helbredsmæssige konsekvenser.

I dag bruger 11,4 % af de 15-29-årige røgfri nikotin som fx snus enten dagligt eller lejlighedsvist. Det er drenge og unge mænd, der har det største forbrug af røgfri nikotin, men Sundhedsstyrelsens seneste rapport om emnet viser, at den største stigning i det seneste halvandet år ses hos piger og unge kvinder, hvor andelen er steget med mere end 50 %.

Ofte vil du som tandlæge være den første voksne, der opdager den unges brug af snus, og du har derfor en vigtig rolle i at tale med den unge om, hvilke alvorlige sundhedsrisici der er ved at bruge snus.

Disse fire ting skal du vide, hvis du har en ung snusbruger i stolen:

1.

Permanente skader. Snus kan give forandringer i mundhulen, og nogle af disse skader er permanente. Det drejer sig bl.a. om nedsat smagssans og gingivaretraktioner. Snus er særlig skadelig for unges hjerner, da nikotin kan skade hjernens udvikling og gøre det sværere at lære nyt, huske og koncentrere sig.

2.

Midlertidige skader. Snus medfører (orale) slimhindelæsioner og kan medføre misfarvninger af tænderne. Snus irriterer mundslimhinden, der som beskyttelse danner hvidlige, rynkede læsioner, der kan forveksles med andre slimhindelidelser, fx idiopatisk leukoplaki, men det er karakteristisk, at de opstår i omslagsfolden, hvor snusen lægges. Disse slimhindeforandringer forsvinder, når patienten holder op med at bruge snus. Snus kan også misfarve tænder og slimhinde. Dette ses typisk ved brug af løs snus.

3.

Brug metoden Very Brief Advice (VBA), der er et henvisningsværktøj, når du skal tage samtalen med patienten om nikotinstop. VBA bygger på antagelsen om, at hvis du oplyser om effekten af rådgivning og henviser til et konkret tilbud, kan det alene være den udløser, der får patienter til at begynde nikotinstop. VBA kan relativ let implementeres i din arbejdsgang og er bygget op om tre enkle trin:
• Spørg til tobaks- og nikotinstatus.
• Oplys om, at professionel rådgivning øger chancen for ophør.
• Henvis til Stoplinien, hvis patienten er interesseret. Hvis patienten takker nej eller er afvisende undervejs, skal du stoppe samtalen dér. Patienten skal ikke overbevises eller presses. Målet er at oplyse patienten om, at vedkommende kan få hjælp.

4.

Du kan også henvise til hjemmesiderne myteromsnus.dk og cancer.dk/snusfornuft, hvor Tandlægeforeningen har bidraget med tandfaglig viden.

 

Kilder: Tandlægeforeningen og Hanne Vibjerg, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE