ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Shared Oral Care – evaluering af et mundhygiejneprogram på fem plejecentre

ABSTRACT

Originalartikel Dato: 02.12.2014

Introduktion og formål
Mangelfuld mundhygiejne hos plejekrævende ældre er et alment og veldokumenteret sundhedsproblem, der kan føre til massiv udvikling af tandsygdomme, og som yderligere kan være medvirkende årsag til alvorlige almenlidelser. Det er derfor nødvendigt at udvikle effektive mundplejeprogrammer rettet mod denne gruppe borgere. Formålet med nærværende undersøgelse er at evaluere effekten af et mundplejeprogram baseret på begrebet situeret læring.

Materiale og metoder
Programmet omfattede 549 beboere på fem plejecentre. Plejecentrene blev besøgt regelmæssigt af fem klinikassistenter over en nimåneders periode, hvor plejepersonalet gennem sidemandslæring baseret på et princip om situeret læring udviklede kompetencer til i øget grad at assistere beboerne med den daglige hjemmetandpleje. Der blev målt plakindeks, blødningsindeks og protesehygiejneindeks ved baseline samt efter tre, seks og ni måneders intervention.

Resultater
Evaluering viste store forbedringer i såvel plak-, protesehygiejne- som blødningsindeks ved besøg af en klinikassistent hver tredje uge.

Konklusion
Resultaterne viser, at det selv med en beskeden ressourceanvendelse er muligt at skabe en betydeligt forbedret mundhygiejne hos plejekrævende ældre.

Shared Oral Care – a program review of an oral hygiene program in nursing homes: Introduction – It is generally well known and described in several studies that poor oral hygiene is frequent among nursing home residents. Poor oral hygiene may lead to severe oral diseases and may be a contributing factor in threats to the general health. Hence, it is urgent to develop, implement and evaluate oral hygiene programs aimed at nursing home residents. Materials and methods – The program comprised 549 residents living in five different nursing homes. Five dental assistants paid regular visits to the nursing homes in a nine month period delivering training to the nursing personnel based on the principles of situated learning. Hence the skills and knowledge of the nursing personnel were improved through the sharing of responsibility of this task with a dental assistant. Oral hygiene, gingival bleeding and denture hygiene were measured at baseline, and after three, six, and nine month of intervention. Results – After nine months of intervention remarkable improvements were observed with respect to oral hygiene as well as to denture hygiene and gingival bleeding. Conclusion – Even with a relatively modest effort it is possible to make a significant improvement in the oral hygiene of nursing home residents.