Sådan undgår du eksem eller anden allergisk reaktion

1. Hudreaktion

Irritativt kontakteksem
Irritativt håndeksem er oftere forekommende hos tandlæger og klinikpersonale end hos den øvrige befolkning. Hyppig håndvask og brug af handsker i lang tid, uden at de bliver skiftet, er de største årsager til irritativt kontakteksem. I et svensk studie blandt mere end 3.000 tandlæger havde 45 % tør og sprukken hud, og i løbet af et år havde 14 % håndeksem.

Allergisk kontakteksem
Allergisk kontakteksem (cellemedieret allergi) forårsages af fx metylmetakrylat, nikkel og gummikemikalier. Allergien er ikke genetisk betinget, men kan opstå ved gentagen kontakt med nogle af disse stoffer. Hvis de trænger ind i huden, kan de bygge et såkaldt hapten-kompleks, som kan aktivere immunforsvaret. Symptomerne opstår ikke med det samme, men forsinket – op til flere timer. Det kan tage tid at blive symptomfri. Symptomerne (rødme, blærer og irriteret hud inklusive kløe) optræder lokalt der, hvor man er blevet udsat for påvirkningen, men ved fx nikkelallergi kan symptomerne ses andre steder på kroppen. For at kunne stille diagnosen allergisk kontakteksem kræves en positiv lappetest. Behandlingen er naturligvis at undgå at komme i berøring med stofferne og at smøre med blødgørende creme for lindring. Undtagelsesvis kan kortisoncreme bruges. Det skal dog ordineres af læge. 

IgE-medieret allergi
Indenfor tandplejen er det først og fremmest latex, som er forbundet med IgE-medieret allergi – hurtig overfølsomhedsreaktion. Denne type reaktion er genetisk betinget. Hvis man er overfølsom overfor et stof, kommer reaktionen hurtigt. Den kan være lokal, men også mere generelle reaktioner kan forekomme (rødmen, hævelser, åndedrætsbesvær, astma, mave-tarm-besvær og i værste fald anafylaktisk shock). Behandlingen er antihistaminer og ved anafylaktisk shock adrenalin.

2. Luftvejsreaktioner

Latex kan give luftvejsreaktioner. De mere letflydende metylmetakrylater (MMA) og 2-hydroxyetylmetakrylat (2- HEMA) kan give slimhindeirritation. Der er dog et begrænset vidensgrundlag, når det gælder sammenhængen mellem dentalt materiale og luftvejsreaktioner, men noget tyder på, at risikoen er større for tandteknikere på grund af øget eksponering for MMA. Selv om eksponeringen for MMA kan være lav og brug af udsugning reducerer risikoen, kan metakrylater potentielt øge risikoen for luftvejsbesvær. I de seneste år har det også været fremme, at der kan være en sammenhæng mellem cellemedieret allergi og luftvejsbesvær. I forhold til luftvejsbesvær har eksponeringen for slibepartikler dog større betydning. Specielt den eksponering, som tandplejepersonalet kan udsættes for fra nanopartikler i plastmateriale (fx komposit) i sammenhæng med boring, pudsning og polering. Partiklerne kan også fungere som bærere af restmonomerer, som på grund af partiklernes størrelse kan inhaleres i lungerne og dermed skabe risiko for en cellemedieret allergisk reaktion. Ved brug af vand eller vakuumsug reduceres imidlertid koncentrationen af partikler betydeligt. Dog er sammenhængen endnu ikke undersøgt til bunds.

3. Risikomaterialer

Materiale med polymer
Plastfyldningsmateriale er opbygget af organiske polymerkæder forstærket med fyldstof eller fibre, som almindeligvis er uorganiske. Komposit og kompositcement, adhæsiver og lyshærdende glasionomer er alle materialer med polymer, ligesom protesebaser, bideskinner, ortodontisk apparatur, provisorisk materiale etc. Fælles for materialerne er, at de er baseret på forskellige typer af metakrylatmonomerer. Disse skaber efter hærdning polymerkæder, som binder materialet sammen. Det er bare monomererne, som har et allergisk potentiale, ikke polymerkæderne. Det er derfor vigtigt med god hærdning samtidig med, at man undgår kontakt med ikkehærdet materiale.

Eugenol
Stoffet forekommer hyppigst som et reagens i provisoriske materialer. Materialer med eugenol bruges stadig i tandplejen, selv om stoffet er allergifremkaldende.

Kolofonium
Er en organisk harpiks, som fremstilles af terpentinbalsam fra nåletræer. I tandplejen bruges det som lim i en del typer af fluorlak. Tidligere blev det brugt i aftryksmateriale af typen zinkoxideugenolpasta. Kolofonium er ligesom eugenol velkendt som årsag til kontakteksem, men bruges i mindre grad i dag.

Nikkel
Det er almindelig kendt, at nikkel kan forårsage kontaktallergi. Der er imidler tid ingen indikation på højere forekomst af nikkelallergi blandt tandlæger og klinikpersonale end i befolkningen generelt.

Kobolt-krom
Koboltkrom er i dag en meget anvendt metallegering i mange dentale konstruktioner på grund af stoffets høje grad af stivhed og lave pris. Dog indeholder koboltkrom altid spor af nikkel, hvilket betyder, at allergiske reaktioner ikke kan udelukkes. Problemet med kobolt krom er, at legeringen er hård og kræver meget slibning. Det er slibestøvet, man skal være opmærksom på.

Latex
Latexproteiner giver hovedsageligt IgEmedieret allergi og skal helst undgås hvis muligt. Tværbindende stoffer i handsker kan give cellemedieret allergi.

Kilde