Annonce
Guide:

Sådan beslutter du, om koronektomi er den rette behandling

Koronektomi kan være et godt alternativ til konventionel amotion af tredjemolarer i underkæben, hvis man skal opretholde tandens vitalitet og immobilitet. Koronektomi er sammensat af det latinske ord corona, som betyder krone, og det græske ord tomein, der betyder at skære, og metoden består netop i at fjerne kronen på visdomstanden og efterlade rodkomponenten i knoglen. Men hvornår er koronektomi den rette behandling, og hvad skal du være særligt opmærksom på? Bliv klogere i denne guide.

Tekst: Professor Erik Nørholt og Tandlæge Mads Hagen Pedersen / Illustration: Tandlægebladet

I Danmark bliver der årligt fjernet ca. 36.000 mandibulære tredjemolarer i privat praksis. Et kirurgisk indgreb, du som tandlæge ofte skal forholde dig til – enten i forhold til, om du selv skal udføre indgrebet eller henvise til kirurgisk praksis. Dette kirurgiske indgreb kan medføre komplikationer, der kan nedsætte livskvaliteten, og det er derfor vigtigt at vælge den rigtige behandling af mandibulære tredjemolarer.

I 2016 fik 198 patienter en forsikringsgodkendt nerveskade fordelt efter hyppighed på n. alveolaris inferior, n. lingualis og n. buccalis. Hvis en tæt relation til canalis mandibulae er til stede, bør du overveje den kirurgiske procedure, hvor mulighederne er amotio dentalis eller en koronektomi med en tilsigtet efterladelse af rodkomplekset. En overvejelse, der er nødvendig for at give patienten den optimale behandling med laveste risiko for komplikationer.

Koronektomi har vist sig at nedsætte risikoen for skader på n. alveolaris inferior, men du bør kun udføre indgrebet, hvis de rette indikatorer er til stede, da amotio dentalis ellers vil være en bedre løsning.
 

Skal en mandibulær tredjemolar fjernes?
Som udgangspunkt er der indikation for at fjerne en mandibulær tredjemolar, hvis der er tilstedeværelse af irreversibel sygdom (fx profund caries, sygdom i pulpa, marginalt knogletab eller resorption distalt af anden mandibulære molar). Første episode af pericoronitis, medmindre denne er meget udtalt, bør ikke ses som en indikation for fjernelse. Anden eller tilbagevendende tilfælde af pericoronitis kan ses som en passende indikation for fjernelse. Plak lokaliseret til en impakteret tredjemolar er ikke en direkte indikation, men en risikofaktor. Du kan overveje profylaktisk fjernelse i udvalgte tilfælde.
 

Skal du vælge amotio dentalis eller koronektomi?
Et panoramabillede er i de fleste situationer tilstrækkeligt til at træffe beslutning om amotio eller koronektomi. Ved denne type billede bør du lægge vægt på fund som:

  • Rødderne af den mandibulære tredjemolar findes inferiort for nedre begrænsning af canalis mandibulae
  • Ændring i kanalens forløb
  • Mørk dentinskygge
  • Tab af kanalens kompaktalamel I særlige tilfælde kan det være indiceret at foretage en Cone Beam Computed Tomografi (CBCT)-scanning, hvis kanalens forløb er svær at lokalisere, eller hvis du fortsat er i tvivl om relationen mellem tanden og kanalen. Yderligere kan en CBCT i enkelte tilfælde indgå i den kirurgiske planlægning, hvis du vurderer, at skærefladen er tæt på kanalen. 
     

Kontraindikationer til koronektomi
Formålet med en koronektomi er at opretholde tandens vitalitet og immobilitet. Det er derfor kontraindiceret at udføre en koronektomibehandling på tænder med:

  • Profund caries
  • Involvering af pulpa
  • Mobile rødder
  • Forudgående forsøg på amotio (løst rodkompleks)
  • Horisontalt lejret tand med intim relation til canalis mandibulae
     

Procedure og opfølgning
Koronektomi er en teknikfølsom kirurgisk procedure og bør udføres på specialistniveau eller af tandlæger med kirurgisk erfaring. Hovedpunkterne ved koronektomiproceduren er:

  • Almindelig snitføring som ved konventionel amotio.
  • Knogle fjernes, hvis kronen ikke er synlig, men bør holdes til et minimum for at opretholde højden af bukkale knoglevæg.
  • Kronen skæres med fissurbor 2/3-3/4 gennem tanden hældende ca. 45 grader apikalt.
  • Kronen separeres med luksator med minimalt pres på rodkomplekset.
  • Rodkomplekset forsænkes og afglattes med rosenbor 3-4 mm under alveolekammen, og det sikres, at alt emalje fjernes.
  • Kontrolrøntgen (enoralt eller sektioneret panorama) for at verificere, at alle dentin- og emaljetoppe er fjernet.
  • Suturering med primær lukning. Patienten møder efter en uge til suturfjernelse og klinisk kontrol. Rodkomplekset migrerer inden for det første år, og anbefalingen er derfor en klinisk og radiologisk kontrol et år efter koronektomibehandlingen.
     

Information til patienten 
Du bør informere patienten om de postoperative komplikationer, der kan forekomme ved en koronektomi:

Smerter (forventeligt)

  • Hævelse (moderat hævelse er forventeligt)
  • Infektion (forekomst ca. 10 %)
  • Blødning (sjældent)
  • Løsnet rodkompleks og dermed nødvendig fjernelse af hele rodkomplekset (såkaldt ”fejlkoronektomi”, sjældent)
  • Fjernelse af rodkomplekset på et senere tidspunkt (sjældent)
  • Nerveskader (sjældent)
Kommentarer
Annonce