Der findes ikke noget quickfix hos os

05.00  / Jeg starter dagen med en løbetur med vores hund, Roger, en labradoodle. Bagefter smører jeg madpakker til børnene på 6, 9 og 13 år. Jeg bor nord for Hillerød og har langt til arbejde, så jeg kører ofte hjemmefra, før resten af huset er vågnet. Det betyder mindre trafik, og gør det lettere at finde en parkeringsplads i parkeringshuset.

Vi begynder hver dag med en morgenkonference på kæbekirurgisk afdeling. Først er der vagtoverlevering, og derefter har vi ”fem faglige minutter”, hvor vi skiftes til at tage et emne op. I dag er det operationsgangen, der præsenterer nye tiltag. Det tager sjældent kun fem minutter, men fungerer godt som fælles opdatering, og så er det med til at hæve det faglige niveau.

08.30  / Jeg begynder i ambulatoriet med min faste makker, klinikassistent Annika, som står for det praktiske, og som er fantastisk til at skabe en tryg stemning for patienterne og deres familier. Første patient er en 10-årig dreng med cleidocranial dysplasi, en sjælden sygdom, der bl.a. giver ekstra tænder og forsinket frembrud. Han skal opereres om et par uger, og i dag gennemgår vi forløbet.

Derefter ser vi patienter, som vi allerede kender, til opfølgning og planlægning af behandling hos deres egen tandlæge.

Mellem patienterne deltager jeg i et møde med Region Sjælland sammen med bl.a. en protetiker og en kirurg. Vi koordinerer behandling og tilskud, så patientforløbene bliver relevante og for at mindske bureaukrati. Vi samarbejder også meget med Odontologisk Landsdels- og Videnscenter på Aarhus Universitetshospital, hvor jeg nærmest ugentligt er i kontakt med min dygtige kollega, Casper Kruse, der er leder af videncenteret.

12.00  / Jeg spiser frokost med mine kolleger – et tiltrængt pusterum. Efterfølgende har jeg fem patienter, heraf to nye. Vi kommer tæt på patienterne, da vi ofte følger familierne gennem mange år. Vi prioriterer virkelig tiden med patienterne og investerer meget i, at de, der kommer på klinikken, bliver ”vaccineret” med gode oplevelser, fordi de kommer til at skulle bruge rigtig mange timer i tandlægestolen gennem livet. 

Den første nye patient er en ung mand med Gorlins syndrom, som giver øget cancerrisiko og bl.a. betyder, at vi skal undgå unødig røntgen. Den anden er en lille dreng med mistanke om dentinogenesis imperfecta. Diagnosen bekræftes hurtigt, og vi henviser til videre udredning, da sygdommen kan hænge sammen med medfødte glasknogler. Under konsultationen viser det sig, at faren har samme tilstand uden tidligere at være blevet diagnosticeret.

I løbet af dagen besvarer jeg også opkald og mails fra tandlæger, som søger sparring omkring de sjældne sygdomme. Jeg sætter virkelig pris på det tværfaglige samarbejde, og netop rådgivning af patienter, pårørende og deres egen tandlæge er en af videncentrenes kerneopgaver.

16.30  / Jeg kører hjem til min familie. I dag står det højt på min prioriteringsliste at være sammen med dem. I morgen skal jeg nemlig til Aarhus, hvor jeg skal til et arbejdsgruppemøde om odontologisk behandling af børn i generel anæstesi. Det er et møde, som jeg i løbet af dagen har brugt tid på at forberede mig til.

Vi spiser noget god mad sammen, går en tur med hunden og spiller en omgang Uno. De to små bliver puttet tidligt, og så har jeg lige en times tid til at snakke med min teenagesøn om, hvad han går og laver. Klokken 21.30 ligger jeg selv i min seng, så jeg kan være klar til turen til Aarhus.