Et fælles sprog om tandsundhed

For de fleste danskere er det en selvfølge, at tænderne skal børstes to gange dagligt, og at sukker og nikotin slider på tandsundheden. Men den viden er ikke for alle. For mange asylansøgere på de danske asylcentre er grundlæggende viden om tandsundhed og forebyggelse noget, de først møder, når skaden allerede er sket.

– Det er ikke, fordi de er ligeglade med deres tænder. Mange har bare aldrig fået viden med sig hjemmefra  om, at tænder skal passes hele livet, siger Linnea Eisemann de Almeida, etnolog og ph.d.-studerende ved  Afdelingen for Samfundsodontologi på Odontologisk Institut i København.

I sit ph.d.-studie, som er en del af det europæiske forskningsprojekt DELIVER, undersøger hun adgang til tandpleje blandt mennesker i udsatte positioner, herunder asylansøgere på danske asylcentre.

På baggrund af denne forskning er der udviklet en billedbaseret plakat, som skal fungere som et konkret  redskab til forebyggelse på asylcentrene. 

Meget forskellige forudsætninger

Den store variation i viden og erfaring med tandpleje genkender man tydeligt ude på asylcentrene. Det fortæller Mette Thomsen Petersen, der er sundhedsleder for de sundhedsklinikker, der dækker AsylSyd, hvor der i øjeblikket er tre klinikker.

– Asylansøgerne henvender sig ligesom alle andre, hvis de har tandproblemer. Så finder vi ud af, om det er  noget, der kræver behandling, og hvordan vi bedst hjælper dem videre med de muligheder, vi har, siger hun.

Ifølge hende kommer beboerne med vidt forskellige forudsætninger. Nogle har været vant til at børste tænder regelmæssigt, som man gør i Danmark, mens andre aldrig har lært, at børn skal børste tænder – eller hvad det har af negative konsekvenser at give juice i sutteflasken til natten, eller hvordan rygning påvirker tænderne.

– Det handler både om helt basal viden om, hvordan man børster tænder, hvilken tandpasta man skal bruge,  og hvad der er skadeligt for tænderne, siger hun.

Flugt, smerter og dårlig tandstatus

På klinikkerne møder man ofte asylansøgere med alvorlige tandproblemer. Det hænger ifølge Mette Thomsen Petersen ofte sammen med både levevilkår og flugt.

– Vi ser generelt en dårlig tandstatus. Mange har levet under meget vanskelige forhold eller været på flugt i  lang tid. Nogle har mistet en tand undervejs og midlertidigt sat den fast med fx harpiks, indtil de nåede frem  og kunne få noget hjælp, fortæller hun.

De mest almindelige problemer er caries og flækkede tænder – ofte flere ad gangen. Og i mange tilfælde er  det svært at redde tænderne.

– Derfor har vi et stort oplysningsarbejde på klinikken, allerede inden vi sender dem videre til tandlægen. Vi taler med dem om smerterne her og nu, men også om, hvordan de kan passe bedre på deres tænder på længere sigt, siger hun.

Mere viden – ikke manglende vilje

Både praksis og forskningen peger på, at problemerne sjældent skyldes manglende motivation.

– De vil gerne passe på deres tænder. Når de først er blevet oplyst om, hvad de skal gøre, er viljen der helt  klart, siger Mette Thomsen Petersen.

Det bekræfter Linnea Eisemann de Almeida, som understreger, at manglende tandsundhed ofte handler mere om den viden, man har fået med sig hjemmefra, end om kultur.

– Det er ikke nødvendigvis en kulturel forskel. Det handler om, hvilken viden man har fået med sig, og hvad der er blevet givet videre fra generation til generation, siger hun.

Det kan fx handle om betydningen af mælketændernes sundhed – og om hvor længe børn reelt har brug for hjælp til tandbørstningen. Samtidig peger Linnea Eisemann de Almeida på, at forebyggelse kan være svær at formidle i en asylkontekst.

– Når man kommer fra et sundhedssystem, hvor tandpleje først og fremmest handler om behandling og ikke  forebyggelse, kan den danske tilgang være svær at afkode. Derfor er der behov for meget konkrete og visuelle forklaringer, siger hun.

Et fælles sprog gennem billeder

Linnea Eisemann de Almeidas forskning er nu mundet ud i en plakat, der skal styrke den forebyggende indsats og kommunikationen om tandsundhed på asylcentrene. Plakaten er udarbejdet i samarbejde mellem asylansøgerne, asylcentersygeplejersker, en lokalpolitiker fra Tønder Kommune, organisationerne Tandsundhed Uden Grænser, Normkritiske Læger, SULH og forskerteamet fra DELIVER.

Plakaten indeholder ingen tekst, men er udelukkende opbygget af illustrationer. Motiverne er udviklet på 
baggrund af en tegneworkshop med asylansøgere, hvor fokus var på at tegne tandsmerter og tandproblemer på en måde, der kan genkendes på tværs af sprog.

– Hvordan tegner man, at noget gør ondt? Og hvordan viser man tandsmerter uden ord? Vi oplever, at billederne vækker genkendelse, siger Mette Thomsen Petersen.

For hende og kollegerne er plakaten blevet et vigtigt redskab i hverdagen – bl.a. fordi sproglige barrierer ofte  kan spænde ben for kommunikationen og forståelsen.

– Tidligere udleverede vi mest skriftligt materiale, men ikke alle har gode læsefærdigheder. Jo mere vi kan bruge billeder, jo bedre. Plakaten giver os et fælles sprog, når vi kan kigge på den sammen, siger hun.

– Vi er virkelig på udebane, når det gælder tandjournaler og tandfaglige begreber. Derfor betyder det meget at have noget visuelt, vi kan tale ud fra, siger hun.

Skal ud på flere asylcentre

For Mette Thomsen Petersen på asylcentrene er plakaten ikke tænkt som en løsning, der skal afhjælpe alle  problemer med tandsundheden. Men den hjælper med noget helt konkret i hverdagen.

– Vi har brug for et redskab, der gør det nemmere at tale om tænder med mennesker, der har meget forskellige erfaringer og sproglige forudsætninger. Og det gør plakaten, siger hun.

Ifølge hende viser erfaringerne fra klinikkerne, at når sammenhængen først bliver forklaret på en måde, der  kan forstås, er motivationen allerede til stede hos de fleste asylansøgere.

Lige nu hænger plakaten kun på ét asylcenter i Region Syd, men planen er, at den skal op at hænge mange 
flere steder. ♦