Parkinsons sygdom, orofacial funktion og tandsundhed

1. Baggrund

Parkinsons sygdom (PS) er en fremadskridende og snigende neurodegenerativ sygdom med gradvis ødelæggelse af hjerneceller, der producerer signalstoffet dopamin. Samtidig påvirkes de motoriske centre. Ætiologien er ukendt i de fleste tilfælde, og sygdommen udvikler sig typisk langsomt over mange år og starter ofte år før diagnosen stilles, fordi symptomerne er svære at erkende i starten.

PS er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme og forekommer lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder. Den opstår typisk i 60-65-årsalderen. I takt med at der bliver flere ældre, kan tandlæger forvente at se flere patienter med PS på klinikken i fremtiden. I Danmark vurderes det, at op mod 12.000 mennesker lider af PS.

Sygdommen har både motoriske og ikke-motoriske symptomer. Hovedsymptomerne er typisk håndrysten i  hvile (tremor), som er det første tegn på PS hos de fleste patienter. Derudover er klodsethed og langsomme og nedsatte bevægelser sammen med muskelstivhed og balanceproblemer typiske symptomer. Endelig kan der ske reduktion af smags- og lugtesans, ligesom der sent i forløbet kan opstå kognitive problemer med let demens og depression. 

PS er ofte asymmetrisk og responderer på dopaminerg behandling, men medicinen kan give bivirkninger som mundtørhed, nedsat madlyst og kvalme samt dyskinesi (gumlen).

2. Orifaciale og dentale problemer

Orofacialt medfører PS ofte et stift og maskelignende ansigtsudtryk, reduceret blinkerefleks samt lav, sløret og monoton stemme. De stive muskler, langsomme bevægelser og rysten ved PS kan både hæmme patientens gabe- og tyggefunktion samt mundhygiejnen. Således kan PS gøre det sværere at spise, især hårde og seje fødeemner, ligesom mange får synkebesvær. Patienterne har også ofte generelle problemer med mund- og tandsundheden. Flere undersøgelser viser, at personer med PS har mere caries og parodontitis end personer uden PS, ligesom de ofte har mistet flere tænder.

I takt med at sygdommen udvikler sig, får patienterne sværere ved at styre tandbørste, tandstikker og tandtråd. Kognitive udfordringer som demens eller depression kan også bevirke, at patienterne ikke husker at udføre den daglige mundhygiejne. 

Ud over risikoen for forringet mundhygiejne lider patienter med PS ofte af mundtørhed, som er en almindelig bivirkning ved den medicinske behandling. Det er formodentlig en væsentlig årsag til, at patienter med PS har øget risiko for at få tand- og mundsygdom, særligt caries. Mundtørheden medfører også reduceret selvrensning af mundhulen. Symptomet er et almindeligt, men ofte glemt problem hos patienter med PS. Når man ser PS-patienter savle, skyldes det ikke øget spytsekretion, men nedsat synkefunktion.

Standardbehandlingen for PS er levodopa og antikolinergika. Disse midler er de mest effektive til at lindre symptomerne ved PS. Men midlerne medfører også en risiko for bivirkninger - ikke kun i form af mundtørhed, men også ufrivillige mundbevægelser som gumlen og dystoni. Kombinationen af de to bivirkninger kan både give øget tandslid og vanskeliggøre anvendelsen af aftagelige tandproteser. 

3. Tandbehandling og hjælp

Har du en patient, som lider af PS, er det vigtigt at være på forkant. Den orale tilstand kan hurtigt forværres. Patienten skal så tidligt som muligt i sygdomsforløbet orienteres om den øgede risiko for at få spise-, tand- og mundproblemer som følge af diagnosen, og patientens aktuelle og fremtidige tilstand skal indtænkes i planlægningen af tandbehandling. Det er derfor vigtigt, at du har relevant og opdateret information om patientens aktuelle sygdomssituation, og hvilken medicin patienten tager. Der kan også være behov for samarbejde med patientens læge, pårørende og eventuelle hjælpere. Hold behandlingerne i korte seancer, men afsæt gerne tid til forklaring og instruktion.

Ud over at påvirke motorikken kan sygdommen bevirke træthed, depression og demens. Sørg for at lægge behandlingen på et tidspunkt på dagen, hvor PS-medicinen virker bedst. Effekten af medicinen aftager efter nogle år og begynder at variere i løbet af dagen med on- og off-perioder. 

Der anbefales hyppig kontrol af tandsystemet med tandrensning samt instruktion i hjemmetandpleje tilpasset det aktuelle behov. Mange patienter er glade for en elektrisk tandbørste eller Dr. Barmans tandbørste (med to børstehoveder). Tjek gabeevnen. Giv evt. patienten nogle gabeøvelser. En JawTrainer har fx vist sig at være et godt redskab. Den presser kæberne fra hinanden og medfører udspænding af musklerne. Har du en mistanke om, at en af dine patienter med PS har nedsat spytsekretion, bør du screene patienten for hyposalivation. Her kan du anbefale patienten tyggegummi med fluorid eller almindeligt sukkerfrit tyggegummi. Det kan stimulere spytsekretionen, træne musklerne og virke cariesforebyggende. 

For at nedbringe risikoen for caries og andre tandsygdomme, kan du også med fordel gennemgå patientens kostvaner og evt. justere den daglige fødeindtagelse. Således bør søde sager, kager, slik, is og lignende så vidt muligt reduceres.