Tandudtrækning og behandling med blodfortyndende medicin
En patient får trukket en tand ud, og såret bliver ved med at bløde. Lær af den utilsigtede hændelse her.
PATIENTTILFÆLDE
En patient får en planlagt tandudtrækning torsdag eftermiddag. Om aftenen bemærker patienten, at såret bløder. Der er givet en skriftlig vejledning om en kold og flydende kost, hvilket patienten følger, men blødningen fortsætter alligevel. Der er ingen vejledning om blodfortyndende medicin.
Fredag kontakter patienten tandlægen for at høre, om den blodfortyndende behandling (Rivaroxaban) skal sættes på pause. Tandlægen oplyser, at medicinen ikke skal pauseres, og at patienten skal fortsætte med en kold og flydende kost.
Lørdag bløder det fortsat, og der bliver taget kontakt til vagtlægen, som vurderer, at patienten skal tilses. På skadestuen gives der tranexamsyre intravenøst, og blødningen stoppes. I epikrisen, som patientens egen læge modtager, står der, at Rivaroxaban skal pauseres.
LÆRING
Man vil som hovedregel ikke seponere blodfortyndende medicin, medmindre der planlægges større kirurgiske indgreb. Hvis det er tilfældet, er det patientens egen læge/sygehusafdeling, der skal afveje risikoen for blodpropper mod risikoen for efterblødning eller vanskeligheden ved at stoppe en blødning.
Udtrækning af enkelttænder vil sjældent berettige til seponering af blodfortyndende medicin. Det vil i de fleste
tilfælde kunne håndteres på klinikken med bedøvelsesmidlet og gazetamponering/suturering, evt. med brug af tranexamsyre.
Det er vigtigt, at tandlægen forud for behandlingen foretager en grundig medicinsk anamnese og orienterer sig i FMK. Hvis anamnesen er foretaget inden operationsdagen, skal det gentages på selve operationsdagen.
Hvis patienten er i AK-behandling, bør tandlægen sikre, at patienten er velbehandlet, og at der foreligger en aktuel INR-værdi inden tandudtrækning.
Hvis man som tandlæge har spørgsmål eller bekymringer om patienters medicin eller behov for pausering, bør man kontakte den behandlingsansvarlige ordinerende læge/afdeling eller patientens egen læge, som er tilgængelig telefonisk alle hverdage.
Patienter kan føle, at de bløder, hvis de kan smage lidt blod (siveblødning). Det kan forstærkes, hvis man ”suger” i såret, hvilket kan holde blødningen i gang. Det bør altid drøftes med patienten inden tandudtrækningen, så patienten er opmærksom på at give såret ro.
Lær af fejlen
Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle
fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge
patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af
utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger.
I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer.
Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk