Sådan håndterer du dentin hypersensitivitet

Baggrund

Dentin hypersensitivitet - eller isninger i tænderne - er kendetegnet ved en skarp, jagende smerte, som typisk 
opstår som respons på ikke-skadelige stimuli. Smerten kommer sædvanligvis, når tænderne udsættes for kulde, varme, sure eller søde fødevarer. 

Ætologi

Der kan være flere forskellige årsager til dentin hypersensitivitet. Som oftest er tilstanden forbundet med eksponerede dentinkanaler. Det kan forårsage følsomhed og isninger, da væskebevægelser i dentintubuli signalerer smerte ved berøring eller kontakt med varme, kulde eller søde stimuli. 

Eksponeret dentin kan opstå som følge af slitage (erosion og attrition), gingival retraktion, parodontitis eller traumer. Isninger kan også forekomme efter tandblegning eller nye tandfyldninger.

Der ses også en sammenhæng mellem stress og dentin hypersensitivitet, da stress kan udløse bruksisme og give tørhed i munden, og saliva hjælper med 
at beskytte tænderne.

Omfang og differentialdiagnoser

Prævalensen af dentin hypersensitivitet varierer meget i forskellige undersøgelser (10-80 %) afhængigt af diagnostiske kriterier og population. Forskningen peger på, at op til 57 % af befolkningen har ømme og følsomme tænder. Prævalensen forventes at stige grundet den moderne kost, og fordi vi har flere blivende tænder end tidligere.

Mulige differentialdiagnoser er caries, defekte fyldninger, infraktioner og tandfrakturer (traumer), pulpitis (reversibel/irreversibel) eller andre postoperative smerter.

Behandling

Man kan opdele behandlingsmetoderne i tre kategorier: Ikke-invasiv, minimal invasiv og invasiv. Det anbefales at arbejde så ”minimalt” som muligt. Uanset behandlingsform er det vigtigt at informere patienten om symptomernes ætiologi og at følge op. Orientér altid patienten om at være tålmodig. Kombinér eventuelt 
flere metoder.

Ikke-invasiv behandling

Formålet med ikke-invasiv behandling eller selvbehandling er at reducere stimulus og beskytte dentinen.

• Brug en blød tandbørste og skyl den med varmt vand, inden der børstes. 
• Anvend en børsteteknik med små, skånsomme, cirkulære bevægelser for at mindske abrasion og gingival 
  retraktion.
• Skift til en fluoridtandpasta uden skurende partikler for at mindske yderligere slid på dentinen. En tandpasta med kaliumsalt (2 %) kan også reducere nervestimulering ved langvarig brug. 
• Overvej at flytte tidspunktet for tandbørstningen til efter et måltid.
• Skylning af munden med fluorid kan styrke emaljen og danne mineralbelægning over tubuli. 
• Undgå syreholdige føde- og drikkevarer – begræns indtaget af sodavand og vin – og skyl munden med vand efter indtag. 

Minimal invasiv behandling 

Formålet med minimal invasiv behandling er at tætne dentintubuli og/eller at reducere nervestimuleringen.

Fluorider kan tætne dentintubuli ved at danne kalciumfluorid. Professionel fluoridbehandling anbefales – fx fluoridlak (22.600 ppm), som applikeres to-tre gange med en uges mellemrum. Fluoridgel og tandpasta med højt fluoridindhold (5.000 ppm) kan også anvendes. 

Andre desensibiliserende stoffer er arginin og kalciumkarbonat samt glutaraldehyd og HEMA. Laserbehandling fungerer ved at koagulere proteiner i dentinvæsken og derved okkludere dentinkanalerne og på den måde mindske permeabiliteten. En kombination af laserterapi og desensibiliserende stoffer 
er bedre end terapierne alene.

Sealants og coatings indeholder fillers og/eller resin. De danner et beskyttende lag uden for dentinkanalerne og forhindrer væskebevægelse, men virkningen er relativt kortvarig.

Invasiv behandling

Formålet er at tætne eller dække rodoverfladen, når den minimale invasive behandling ikke virker.

Kompositbehandling, som dækker eksponeret dentin og restaurering, fx i form af en krone, bør være det sidste alternativ.