Nye anbefalinger om billeddiagnostik gælder ikke tandplejen
Sundhedsstyrelsen vil mindske antallet af unødvendige scanninger og røntgenundersøgelser. Tandplejen er ikke omfattet, selvom anbefalingerne også er relevante for tandlæger, mener ekspert i oral radiologi.
Antallet af billeddiagnostiske undersøgelser i sundhedsvæsenet er steget markant gennem en årrække. Derfor har Sundhedsstyrelsen offentliggjort nye anbefalinger, der skal understøtte en mere rationel brug af bl.a. CT-, MR- og røntgenundersøgelser.
Anbefalingerne skal øge opmærksomheden på, at billeddiagnostik ikke altid er den rette løsning og bl.a. begrænse unødig stråling. Samtidig peger anbefalingerne på, at der skal være bedre muligheder for at dele billeder på tværs af sygehuse, regioner og sektorer for at forhindre, at patienter gennemgår den samme undersøgelse flere gange.
Men tandplejen er ikke omfattet. I et skriftligt svar til Tandlægebladet oplyser Sundhedsstyrelsen, at analysen bag anbefalingerne har haft fokus på udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen og ikke indeholder data om brugen af billeddiagnostik i tandplejen. Styrelsen tilføjer dog, at nogle af anbefalingerne kan tjene som inspiration for tandplejen.
Tandplejen bør lade sig inspirere
Det bør de også, mener Louise Hauge Matzen, tandlæge, ph.d. og lektor i oral radiologi ved Aarhus Universitet.
Alt det, der står i anbefalingerne, vedkommer også tandlægerne. Overordnet er min vurdering, at langt de fleste tandlæger og tandplejere bruger røntgen fornuftigt, men det er selvfølgelig noget, man hele tiden skal overveje, hvordan man bruger, siger hun.
Stråledoserne, som bruges i en tandlægepraksis, er generelt lavere end ved mange medicinske undersøgelser. Alligevel er der grund til at være opmærksom på udviklingen, understreger Louise Hauge Matzen.
Giver scanningen noget ekstra?
- Vi står midt i en rivende udvikling, hvor antallet af CBCT-scannere ude på klinikkerne er eksploderet i løbet af de seneste år. Når man har sådan et apparat, bruger man det selvfølgelig også. Men om flere data fra 3D-scanninger betyder, at vi laver bedre behandlinger, ved vi endnu ikke, siger hun.
Som eksempel peger Louise Hauge Matzen på brugen af CBCT i forbindelse med diagnostik af visdomstænder.
- Undersøgelser viser, at den viden, man får fra en CBCT-scanning, ikke påvirker diagnosen, og patienten får ikke en bedre behandling. Derfor synes jeg, man skal afholde sig fra at bruge den, bare fordi det kunne være rart at have billederne, siger hun.
Hun understreger dog, at løsningen ikke er helt at undlade at bruge CBCT. I stedet opfordrer hun tandlæger og tandplejere til løbende at forholde sig kritisk til deres brug af billeddiagnostik:
- Det er en balancegang. Man bør spørge sig selv, om man har udtømt de øvrige diagnostiske muligheder, om scanningen giver noget ekstra, og om det, man gør, giver mening og er fagligt ordentligt, slutter Louise Hauge Matzen.