Jeg blev mere fagligt sulten

Karen Geismar spørger: 

Hvordan har du løbende videreuddannet dig? 

De første ti år efter, at jeg blev kandidat, havde jeg rigeligt at gøre med at blive god til helt almindelig tandbehandling. Min vigtigste uddannelse og oplæring kom derfor fra dygtige og erfarne kolleger på klinikken, som lærte mig håndværket. Samtidig tog jeg en række mindre kurser, primært i Danmark. Med tiden følte jeg dog, at de  korte kurser gav mindre udbytte. Jeg var blevet mere fagligt sulten, kastede mig over mere komplekse behandlinger og ønskede en tungere faglig ballast. Derfor tog jeg en master i Aesthetic Dentistry på King's College i London og senere en diplomuddannelse i alignerbehandling, også i London. Det var krævende og ekstremt lærerige år. Uddannelserne har gjort mig mere sikker i mit arbejde og bedre til at forklare patienterne, hvad den bedste behandling er og hvorfor. Siden har jeg primært søgt faglige kurser og netværk i udlandet. 

Lige nu holder jeg lidt igen med kurser, fordi jeg efter 27 år på samme klinik netop har skiftet job. Fokus er at komme godt ind i det nye. Men snart bliver det igen tid til at dygtiggøre mig mere – måske denne gang med de stærke kursustilbud, vi også har i Danmark. 

Hvilken faglig udvikling tror du kommer til at præge tandlægefaget de næste år? 
Jeg er nysgerrig på OMFT (orofacial myofunktionel træning), som er målrettet træning af musklerne i mund, tunge, læber og ansigt. Formålet er bl.a. at optimere vejrtrækningen via træning af tungens position ved hvile og synkning. Tungens placering i mundhulen er med til at påvirke tandstillingen, så træningen kan indirekte fungere som en bøjle og få tandbuerne gjort bredere. Det er et komplekst område, som kræver stor motivation hos patienten, men jeg tror, det kommer til at fylde mere – især hos de tandlæger, der interesserer sig for bidfunktion. 

Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? 
Jeg kan lide at skabe overblik og diagnosticere, lægge en behandlingsplan og føre den ud i livet. Tandlægejobbet består i virkeligheden af en lang række projekter, og det passer godt til mig. Jeg sætter også stor pris på kontakten med patienterne. Det er vigtigt, at de forstår deres udfordringer og er med til at træffe beslutninger om behandlingen. Derfor bruger jeg ofte lige så meget tid på dialog som på selve behandlingen. Især ved slidbehandling er den fælles forståelse en vigtig del af resultatet.

Samtidig holder jeg meget af håndværket. Med årene er det gået mere og mere op for mig, hvor tilfredsstillende det er at arbejde kreativt med hænderne. At formgive smil kræver både teknisk præcision og æstetisk sans, og den kombination motiverer mig. Jeg trives også med tempoet på en tandklinik. Der er mange følelser, tid, tænder og penge på spil, og det stiller krav til både præcision og kommunikation. Patienten skal opleve et trygt og velfungerende forløb fra start til slut, og det kræver et stærkt samarbejde i hele klinikken. Netop samarbejdet betyder meget for mig. Især min klinikassistent, som jeg har arbejdet sammen med i omkring 15 år, har en særlig plads i mit hjerte. Hun gør mig ganske enkelt til en bedre tandlæge, og det er både jeg og vores patienter dybt taknemmelige for. 

Endelig sætter jeg stor pris på de muligheder, faget giver. Jeg har for nylig været frivillig tandlæge med Tandsundhed Uden Grænser i Guatemala, og det var en fantastisk oplevelse. At vi som tandlæger kan rejse ud i verden og bruge vores fag til at gøre en forskel, ser jeg som et stort privilegium. 

Hvem vil du sende stafetten videre til – og hvorfor? 
Jeg vil gerne sende stafetten videre til tandlæge Karin Kornø Rasmussen, fordi hun var meget inspirerende at arbejde sammen med i Guatemala, hvor jeg var på dentalmission for nylig. 

Mia Herning spørger: 

Hvad er din opskrift på at have så god en energi og så stort engagement i arbejdet i forbindelse med 
dentalmissionerne?