Regeringsgrundlag er et gennembrud for tandsundheden: Men vi er ikke i mål

Gratis tandpleje til alle i 2035? Jeg tror, vi var mange, der missede med øjnene, da den nye regering præsenterede sit regeringsgrundlag. Med en vision om gradvist at udbrede vederlagsfri tandpleje til alle voksne danskere. 

Der er mange ubesvarede spørgsmål. Er det en ambition eller et løfte? Hvor mange penge er regeringen villig til at bruge? Skal alt være gratis eller kun udvalgte behandlinger? Taler vi om den fagligt optimale behandling eller nødtørftige reparationer? Og hvem står forrest i køen? 

Før vi tager forskud på de relevante spørgsmål, er det på sin plads at dvæle lidt ved det åbenlyse gennembrud for tandsundheden, som regeringsgrundlaget er udtryk for. I Tandlægeforeningen har vi i årevis kæmpet for at få anerkendt, at sundhed i munden og tænderne skal ligestilles med sundhed i resten af kroppen. Nu har vi så for første gang en regering, der er villig til at investere milliarder af kroner i tandsundhed. Og stort set samtlige kommentatorer, tv-læger og meningsdannere er enige om, at det er mærkeligt og ulogisk, at sygdom i tænderne og munden ikke tages alvorligt på samme måde som sygdom i  resten af kroppen. Ja tak.

Om ambitionen så bliver omsat til en succeshistorie eller ej afhænger i høj grad af, hvordan man skruer en fremtidig model sammen. Min største bekymring er, at vi indfører gratis tandpleje efter laveste fællesnævner. Hvis tilbuddet kun rækker til lapperi eller at trække en syg tand ud i stedet for at forebygge og behandle årsagen, er vi lige vidt. 

Kapaciteten bliver også nødt til at følge med. Allerede i dag er der mangel på tandlæger, og det skal der gøres noget ved. Erfaringerne fra gratis tandpleje for de 18-21-årige skræmmer. Tusindvis af unge står nu på venteliste, fordi der hverken var tandlæger eller faciliteter til at tage imod de 300.000 ekstra patienter. 

Så kommer det svære spørgsmål om, hvem der skal forrest i køen. Foreløbig har regeringen og støttepartierne nævnt førtidspensionister, udsatte grupper og kronikere uden at definere, hvem der hører til de to sidste kategorier. Tandlægeforeningens holdning er klar: Vi får mest tandsundhed for pengene ved at bruge dem på de patienter, der har sygdom i munden og tænderne – eller er i høj risiko for at få det.

Det er også helt afgørende, at en ny model gør det enkelt og smidigt for patienterne at få deres tilskud, og at vi ikke får forøget puklen af administrativt arbejde for tandlæger. Tiden bruges bedre på patienterne.

Det er fornuftigt, at regeringen vil nedsætte en ekspertkommission, der skal komme med anbefalinger til en fremtidig model. Og det er vigtigt, at den også kommer til at omfatte os, der har kendskab til hverdagen ude i praksis og i sidste ende skal levere varen og stå med ansvaret for fagligheden og patienterne.