Ny retning for børn i narkose

Dobbelt så mange børn og unge bliver i dag henvist til generel anæstesi i forbindelse med tandbehandling end for bare fem år siden. Det viser en ny rundspørge, som 42 kommuner over hele landet har svaret på, og som tilsammen dækker omkring halvdelen af landets børn og unge. Rundspørgen blev udsendt i forbindelse med opdateringen af retningslinjerne for odontologisk behandling af børn og unge i generel anæstesi.

Retningslinjerne er netop blevet lanceret den 11. juni af Dansk Pædodontisk Selskab og afløser dermed dem, der har været gældende siden 2006. Og det var derfor på høje tid at revidere dem, mener forperson for Dansk Pædodontisk Selskab, Nuno Vibe Hermann.

- Samfundet har ændret sig væsentligt de seneste tyve år. Vi har fået flere patienter med diagnoser, og forældre agerer anderledes i dag end tidligere. Der kommer hele tiden ny viden, og den skal vi behandle efter, siger hun.

Hun står bag revideringen sammen med en arbejdsgruppe med repræsentanter fra børne- og  ungdomstandplejen i hele landet, videnskabeligt personale fra Aarhus og Københavns Universitet og Dansk Pædodontisk Selskab. Derudover har anæstesiologer og filosoffer også bidraget for at rumme de faglige, tekniske og etiske aspekter.

Diagnoser og krav fra forældre

Formålet med retningslinjerne er at sikre kvaliteten af behandling af børn og unge i generel anæstesi, der giver patienter mulighed for at få gennemført en tandbehandling, der ellers ikke havde været mulig.

Behovet for behandling i generel anæstesi er faktisk steget betragteligt gennem mange år, og årsagerne til den fordobling, vi ser i dag, er mange, forklarer Nuno Vibe Hermann.

- Når tandlæger i dag møder et stigende antal børn og unge med angst, diagnoser og sociale udfordringer, kan det gøre behandlingerne sværere og øge behovet for anæstesi, siger Nuno Vibe Hermann.

Samtidig oplever tandlæger rundt omkring, at forældre agerer anderledes i dag end tidligere. De er hurtigere til at ønske smertelindring på deres børns vegne – noget, de ikke nødvendigvis havde en holdning til tidligere.

- Den udvikling ser man også på andre områder, påpeger Nuno Vibe Hermann.

En anden vigtig forklaring kan være, at tandlæger ikke følger patienter på samme nære måde som tidligere, og at der kan gå længere tid, før de ser patienterne. Det ser man fx med ændringer i indkaldeintervaller, fortæller Nuno Vibe Hermann.

- Vi har i dag en større gruppe børn, der har udviklet en mere alvorlig tilstand, før det bliver opdaget. Det gør, at problemerne i nogle tilfælde har nået at vokse sig større og dermed også behovet for anæstesi, siger Nuno Vibe Hermann.

Hun nævner også den markante stigning i fjernelse af visdomstænder hos de unge som en af forklaringerne på stigningen.

Behandling skal afspejle virkeligheden

Hanne Gaard, der er souschef ved Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune, har også været en del af arbejdsgruppen. Og hun kan godt nikke genkendende til den øgede efterspørgsel på generel anæstesi til børn og unge i Københavns Kommune.

- Men fordoblingen kan også være et udtryk for, at vi tidligere har henvist for få patienter. Tallene i København er stadig forholdsvis lave i forhold til vores samlede patientantal. At vi i så høj grad lykkes med at gennemføre behandling uden generel anæstesi, fortæller mig, at vi har virkelig dygtige tandlæger med børnekompetence, siger Hanne Gaard.

Det generelt lave antal viser, at tandlæger kun henviser til generel anæstesi, når omfanget af behandlingen står mål med den risiko, det indebærer at blive lagt i narkose, mener hun.

- Generel anæstesi bør være sidste udvej, men skal kunne tilbydes og altid være en mulighed. Ellers risikerer man at udsætte barnet for så omfattende oplevelser, at barnet potentielt udvikler odontofobi, siger Hanne Gaard.

Måske har man både forsøgt med lattergas og beroligende medicin flere gange. Det er urimeligt at udsætte børn for gentagne behandlinger uden succes – både fagligt og i forhold til samarbejdet med barnet, mener hun.

- Vi kommer i Børne- og Ungdomstandplejen i København til at justere på kriterierne for, hvornår børn henvises til behandling i generel anæstesi og henvise lidt hurtigere. Jeg tror, vi vil se en yderligere stigning i antallet de kommende år, siger Hanne Gaard.

Hun understreger, at behandling i generel anæstesi selvfølgelig altid skal være baseret på en sundhedsfaglig vurdering. Men hun forestiller sig, at de nye retningslinjer kommer til at inspirere til samtaler rundt omkring blandt fagfolk.

- Børnesynet forandrer sig, og retningslinjerne skal afspejle virkeligheden, siger Hanne Gaard.

Noget at støtte sig til

Nuno Vibe Hermann håber, at de reviderede retningslinjer kan være en god støtte for tandlægerne derude. Og et godt værktøj til at sikre den bedst mulige behandling.

Hun medgiver, at der kan være vanskelige tilfælde. Der kan både være kulturelle og kommunikative udfordringer i samarbejdet med forældre. Og børn, der kommer med enorme behandlingsbehov.

Men hun slår samtidig fast, at generel anæstesi aldrig må være den nemme løsning.

- For det er ikke ufarligt. Der skal være en årsag, og man skal have udtømt alle andre muligheder. De rigtige forhold skal være til stede, siger hun. ♦