Tandtråd kan måle stressniveau

En gruppe forskere har udviklet en smart type tandtråd, der hurtigt og nemt kan måle stressniveauet fra spyt. Forskerne bag den nye teknologi åbner op for, at målinger via tandtrådsmetoden også kan tilpasses til at måle andre stoffer i spyt.

Nu kan man måle stressniveau hurtigt og nemt direkte fra spyt. En gruppe forskere har udviklet en smart tandtråd, som opsamler en lille mængde spyt. Det transporteres herefter til en fleksibel elektrokemisk sensor via kapillær mikrofluidik, hvor kortisol – som er en biomarkør for stress – måles.

Sensoren er ekstremt følsom. Det er muligt at påvise kortisol helt ned til 0,048 pg/ml i realtid med et måleområde på 0,10– 10.000 pg/ml (R² = 0,9916). Spytmåling via tandtråd giver resultater inden for 11–12 minutter.

Designet er lavet til at være pålideligt og præcist, uanset om det bruges på kunstigt spyt eller på ægte prøver fra mennesker. For menneskelige spytprøver (som forskerne testede i stressundersøgelsen) viste platformen en høj korrelation (r = 0,9910) i forhold til konventionelle ELISA-analyser.

Systemet kan kobles til en trådløs aflæser, så man nemt kan følge stressniveauet dag for dag. Forskerne bag den nye teknologi åbner op for, at målinger via tandtrådsmetoden også kan tilpasses til at måle andre stoffer i spyt. Det kan potentielt give nye muligheder for, at man andre steder i sundhedsvæsenet kan bruge metoden til måling og overvågning af patienter.

Kilder:

Sharma A, Hossain NI, Thomas A et al. Saliva-sensing dental floss: an innovative tool for assessing stress via on-demand salivary cortisol measurement with molecularly imprinted polymer and thread microfluidics integration. ACS Appl Mater Interfaces;17:25083-96.