Leder: Voksentandplejen har hårdt brug for en centralt forhandlet aftale
Mange af vores patienter har kroniske sygdomme og andre medicinske problemstillinger, der gør tandlægers arbejde mere komplekst end tidligere. Det er der taget højde for på vores uddannelse, men ikke i titlen. Det skriver Torben Schønwaldt, formand for Tandlægeforeningen.
Jeg er nok ikke den eneste, der sidder tilbage med oplevelsen af et regulært deja vu, når man ser, hvordan de almen praktiserende læger lige nu er ved at blive tromlet og frataget deres mulighed for at forhandle rammerne og vilkårene for de opgaver, de løser for det offentlige.
Det kender vi alt til. Siden Danske Regioner for syv år siden opsagde ydelsesoverenskomsten, har praktiserende tandlæger været uden en centralt forhandlet aftale og underlagt en særlov. Det har ikke været syv gode år hverken for os eller patienterne. Alt bliver dikteret og reguleret ved lov. Der foregår ingen forhandlinger, hverken om økonomien eller vilkårene for at løse vores opgave og drive velfungerende klinikker, der har patienternes behov i centrum.
Samarbejde, tillid og faglighed er afløst af diktat, kontrol og sanktioner. Og de kedelige konsekvenser står i kø: Den økonomiske ramme for voksentandplejen er udhulet og matcher slet ikke behandlingsbehovet, der følger med flere ældre og kronikere med tandsygdomme. Patienternes egenbetaling er vokset støt og har øget uligheden i tandsundhed. Den tandlægefaglige vurdering er svækket og erstattet af rigide regler og kassetænkning. Og mængden af bureaukrati og papirarbejde er eksploderet.
Det har ikke været syv gode år hverken for os eller patienterne
Torben Schønwaldt, Formand i Tandlægeforeningen
Vi står ikke alene med kritikken. Rigsrevisionen afleverede for få måneder siden en sønderlemmende kritik af Sundhedsministeriets måde at forvalte området på.
Derfor skal vi ikke videre ad den vej. Jeg håber, at regeringen i stedet vil tage ved lære af de dårlige erfaringer og sadle om, når de nu for alvor tager hul på forhandlingerne om en ny aftale om voksentandplejen i de kommende måneder.
Vi har nemlig i den grad brug for en aftale om voksentandplejen, der er baseret på en overenskomst mellem ligeværdige parter, nemlig os og regionerne. En centralt forhandlet aftale, som begge parter kan se sig selv i. En aftale, der giver os reel indflydelse på de rammer og vilkår, vi arbejder under, når vi løser opgaver for det offentlige.
Hvis det bliver mere diktat, mere stok og stadig ingen gulerod, er jeg oprigtigt bekymret for, at mange klinikker vil vælge at stå uden for en aftale og dermed ophøre med at lave behandlinger med tilskud fra det offentlige.
Det vil føre til kaos, ventelister og endnu højere egenbetaling for patienterne. Politikerne har ansvaret for at sikre, at vi ikke kommer dertil.
