"Rå hvalhud smager overraskende godt"

Både fagligt og personligt har det været en succes for Mathias Vestergaard at være tandlæge i Grønland. Og den storslåede natur har inspireret ham til at blive ultraløber.

TB2025 08 Et Døgn Med Mathias Vestergaard
Tekst: Kim Andreasen
06.00

Står op, smører madpakke og laver en smoothie. Men først tager jeg mig lige et koldt morgenbad. Så er man i gang med dagen. Jeg har været tandlæge i Grønland i præcis to år nu. Jeg har hele tiden været placeret i Nuuk, men har haft flere udstationeringer i små bygder i 2-5 uger ad gangen. Nu er jeg fast på en af de tre tandklinikker, vi har her i Nuuk, hvor jeg også fungerer som daglig leder. Jeg har altid haft lyst til at prøve noget andet end Danmark og tog herop pga. det gode samarbejde mellem Grønland og Danmark og den grønlandske natur.


07.30

Ankommer til arbejde. Jeg ­løber normalt frem og tilbage. Før jeg kom til Grønland, var jeg ikke løber, men i august sidste år skulle der ske noget, og så gik jeg i gang med at løbe i den fantastiske grønlandske natur. Det har nu fået mig til at tilmelde mig NuukKap Xtreme Running Race, et ultraløb på 110 km til en by inde i bunden af Nuuk-fjorden, som hedder Kapisillit. Som en del af min træning har jeg løbet et ismaraton i Uummannaq oppe nordpå i Grønland. Vi løb i minus 10 grader, men der var høj sol og fantastiske omgivelser.


08.00

Fra kl. 8 til 10 er der børn og unge patienter til undersøgelser og diverse behandlinger. Dagens første patient er ortodontisk fjernelse af en 4’er i overkæben. Min grønlandske klinik­assistent fungerer som tolk. De fleste børn kan godt forstå dansk, men for at undgå misforståelser sker den meste kommunikation igennem min klinikassistent. Tandstatus i Grønland er varierende, men slet ikke så dårlig, som ­nogen måske tror.

10.00

Så er det blevet de voksne patienters tur. I Grønland er tandpleje ­gratis for alle. Jeg har en kvinde, der skal have fjernet en visdomstand. Tanden ligger ret dybt, så den er svær. Jeg får typisk de lidt mere komplicerede tilfælde, som de øvrige tandlæger i Nuuk ikke har ønsket at røre ved. 

11.30

Vi holder frokostpause. Nogle gange har mine grønlandske kolleger lokale delikatesser med. I dag er det rå hvalhud. Det smager overraskende godt – der er noget umami over det. 

12.00

Mellem 12 og 15.30 har vi akuttid. Både børn og voksne kan dukke op. Nogle gange kommer der helt op til 15 patienter i akuttiden. Vores tandplejer visiterer og prioriterer rækkefølgen i forhold til, hvor alvorlige patienternes problemer er. Dagens første akutte patient er en tandpine. Diagnosen bliver akut irreversibel pulpitis, og der aftales akut oplukning med patienten. Patienten får herefter ny tid til fortsat rodbehandling. 

15.30

Arbejdsdagen er slut. Jeg snører igen løbeskoene og begiver mig hjem. På hjemturen løber jeg altid en omvej. I dag går turen rundt om den nye lufthavn. Jeg kommer op på fjeldet, hvor der er en majestætisk udsigt over Nuuk-fjorden. 

18.00

Jeg mødes med nogle venner til middag. Generelt er der et virkelig godt fællesskab blandt folk i Nuuk, hvor vi bl.a. spiser sammen, quizzer, spiller spil og løber. Alle er åbne og klar til at møde andre mennesker. Man skal bestemt ­ikke være bange for at blive ensom, hvis man tager herop. Det er meget nemmere at få relationer her end i Danmark. Derfor har det også været en fantastisk oplevelse for mig – både menneskeligt og bestemt også fagligt, hvor jeg hurtigt har fået ansvar og står med mange patienter med mange forskellige typer af tandproblemer. 

22.00

Jeg kommer hjem og går i seng.