Sunde tænder er ikke en selvfølge

Nogle gange er det sundt at hæve blikket for at få sat tingene lidt i perspektiv. Både for lige at minde sig selv om, hvor privilegeret vi egentlig er i forhold til mennesker andre steder i verden. Men også som en refleksion over, hvor stor en forskel vi kan gøre som sundhedsprofessionelle.

Sådan har jeg det, når jeg læser om Tandsundhed Uden Grænsers arbejde i Rwanda, Guatemala og andre steder i verden. Først og fremmest imponeres jeg selvfølgelig over den indsats og det engagement, som vores tandlægekolleger uegennyttigt investerer i deres frivillige arbejde. 

Jeg væltes også næsten omkuld af opgavens omfang. Når man hører, at der er under 50 tandlæger til 16 millioner indbyggere i Rwanda, eller at op mod 95 % af alle børn i Guatemala har caries, virker det nærmest uoverkommeligt.

Men perspektivet er omvendt også til at få øje på, når målet fx i Rwanda er at udrulle et landsdækkende skoleprogram, der vil give en million børn adgang til daglig tandbørstning. Så kan man da
tale om at gøre en konkret forskel. Respekt for det.

Missionen for Tandlæger Uden Grænser er at udbrede den danske model for skoletandpleje til resten af verden. Nu kan det måske virke lidt skævt at sammenligne udviklingen og forholdene i Danmark med forhold i lande, der har været præget af krig eller stor fattigdom, og hvor børn indtil for nylig fik trukket tænder ud med pinde og andre improviserede redskaber. 

Men det er dog et vidnesbyrd om, at den model, vi har skabt herhjemme med børne- og ungdomstandplejen over de sidste fem årtier, er ret enestående. I et historisk perspektiv er det faktisk ikke særlig længe siden, at danske børn også måtte blive hjemme fra skole med tandpine. Og som man kan læse i bogen ”Tandbørsten
på skoleskemaet”, der udkom tidligere i år, var der så sent som i 1970’erne stadig børn i landkommuner, som fik tandproteser i konfirmationsgave. 

Nogle har betegnet indførelsen af den kommunale tandpleje i 1972 som én af det danske sundhedsvæsens største forebyggelsessucceser. Personligt vil jeg gerne svinge mig op til at kalde det en revolution for tandsundheden herhjemme. Drevet af visionære ildsjæle ligesom vores kolleger i Tandsundhed Uden Grænser. 

Resultaterne er til at få øje på. I dag forlader de fleste børn folkeskolen med sunde tænder og nul huller, og de fleste voksne danskere har deres egne tænder gennem hele livet. Det kan vi være stolte af. Men det er også en succes, vi skal værne om, og en indsats, som aldrig slutter. 

Vi skal blive ved med at investere i børne- og ungdomstandplejen. Det er et solidt fundament. Men vi må heller ikke glemme voksentandplejen. For ligesom høj tandsundhed ikke kommer ud af ingenting, passer sunde tænder heller ikke bare sig selv, når man forlader skolen. Vores tænder skal holde hele livet. Og tandsygdomme er lige alvorlige og smertefulde, såvel når man er 80, som når man er 15 år.

Derfor skal vi investere i forebyggelse hele livet.