Vævsprøven kan ikke bruges

Tandlæge tager vævsprøve fra patientens slimhinde. Patologisk afdeling modtager herefter vævsprøven, som fejlagtigt ikke indeholder formalin. Lær af den utilsigtede hændelse her.

TB2025 05 Lær Af Fejlen

Patienttilfælde
Tandlæge tager vævsprøve fra patientens slimhinde. Patologisk afdeling modtager herefter vævsprøven, som fejlagtigt ikke indeholder formalin. Vævet er derfor ødelagt og kan ikke analyseres. Tandlægen må genindkalde patienten for at få foretaget ny vævsprøve.

Læring
Væv, der indsendes til histologisk undersøgelse, skal være fikseret i 10 % formalin med et forhold mellem væv og formalin på 1:10. Et forslag kan være, at klinikken har standardprøveglas, der i forvejen er fyldt med formalin, således at blandingen er korrekt. En beholder til histologisk materiale skal desuden være så stor, at vævet er ”frit bevægeligt” og ikke tager form efter den. Kontrollér, at beholderen lukker helt tæt. I klinikken bør der være en standard for, hvordan prøvematerialet sendes til patologisk afdeling – gerne med henvisning til den lokale vejledning fra den patologiske afdeling, klinikken samarbejder med.

Emner