"Nu er der ingen, der dør længere"

Kører man fra lufthavnen i Kigali ad de hullede grusveje mod Byumba i den nordlige del af Rwanda, kommer man forbi alt fra slumkvarterer med blikskure til moderne etagebyggerier og landsbyer med primitive lerhytter, hvor tørklæder hænger foran døråbningen.

Meget er sket i Rwanda de sidste seks år, siden Katja Thor var med til at starte projektet for Tandsundhed Uden Grænser. De fleste veje er i dag asfalteret, der er indlagt strøm selv i de mindre byer, og fra sundhedsministeriets side er der kommet større fokus på befolkningens tandsundhed. 

Det har gjort arbejdet betydelig lettere for Katja Thor og hendes medarbejdere.

– Men der er stadig brug for os, påpeger hun.

Minimal interesse for tandsundhed
Tidligere overtandlæge Katja Thor er projektleder og koordinator for projektet i Rwanda. Hun varetager det strategiske arbejde, koordinerer samarbejdet med SOS Børnebyerne, der er til stede lokalt, og har også snor i myndigheder og ministerier. Når skolelærere og sundhedsplejersker skal klædes på og uddannes i tandsundhed og almen tandpleje, er det også Katja Thor, der står i spidsen for dette.

I samarbejde med sundheds- og undervisningsministeriet er det lykkedes Katja Thor at få udviklet og implementeret den første nationale strategi for tandsundhed i Rwanda. Herefter har næste skridt været at udvikle et skolebaseret program for tandbørstning og håndvask, så børnene dagligt har adgang til rent vand, og hvert barn har sin egen tandbørste og tandkrus. ”Healthy Teeth for Life” hedder denne del af projektet. 

Når det er helt udrullet på alle landet folkeskoler, vil det gavne en million børn og deres familier.
Den generelle tandsundhed i befolkningen er steget i de områder, de udsendte fra Tandsundhed Uden Grænser har været. Der er færre børn med tandbylder og smerter, og skolefraværet er faldet.

Men det har været en sej kamp at nå hertil, fortæller Katja Thor: 

– Da jeg rejste til Rwanda første gang, vidste de ingenting om tænder eller sygdomme i munden. Så vi startede fra nul. Alene det at få lavet en aftale med sundhedsministeriet var en kæmpe udfordring – interessen
for tandsundhed fra myndighedernes side var minimal. 

Katja Thor og de andre udsendte fik tre år til at få et samarbejde op at stå. De første år handlede det derfor om at få myndighederne til at tage ejerskab for tandsundhed. Og få dem til at forstå vigtigheden i de forebyggende indsatser.

– Det var slet ikke et fokus, de havde, før vi kom, fortæller Katja Thor, som mindes første besøg i landet, hvor møder med ministerierne og besøg på skolerne enten blev aflyst, eller også mødte de op til tomme lokaler.
I dag er både lærere og sundhedsmedarbejdere uddannet til at vejlede børnene i, hvordan de børster tænder. Og i samarbejde med sundheds- og undervisningsministeriet er der blevet opbygget en e-learningsplatform om tandsundhed, som de sundhedsfaglige skal gennemføre for at fastholde deres autorisation. 

Et spørgsmål om liv eller død
Katja Thor rejser til Rwanda og tilser projektet 1-2 gange om året. Hun bemærker, at der sker fremskridt hver gang. Sidste år var kun fire børn på et helt skoleår sygemeldt pga. tandpine eller smerter i munden.

Men det er stadig en udfordring at skaffe midler til projektet, fortæller hun, og p.t. mangler de alt fra tandpasta til tandlægestole. Det er dyrt og besværligt at fremskaffe begge dele, derfor er Katja Thor begyndt at undersøge muligheden for at åbne en lokal fabrik i Rwanda, der producerer fluoridholdig tandpasta.

Midlerne til at ansætte sundhedspersonale i det offentlige system er også begrænset, så landet har dels brug for flere tandlæger, dels for i højere grad at rette fokus på det forebyggende arbejde:

– Da vi begyndte projektet for seks år siden, var der 46 tandlæger i Rwanda til 16 millioner mennesker. Så derfor støtter vi også tandlægeskolen i Rwanda, så de på uddannelserne i højere grad får fokus på
den forebyggende tandpleje, fortæller hun. 

Det kan virke uoverskueligt at lede et projekt i et land med så store udfordringer. Og når man som Katja Thor samtidig har selvstændig virksomhed hjemme i Danmark og derudover er alenemor til tre teenagedrenge, kan man spørge, hvordan hun finder energien og overskuddet til at blive ved – nu på 10. år?

– Når jeg ser børnene dernede komme løbende oppe fra bjergene på bare fødder – og stiller sig op til håndvasken med vand og sæbe, som de har lært, eller når de stiller sig op på række til at børste tænder med hver deres lille sæt af tandbørste og tandkrus – så smelter jeg af glæde, fortæller hun.

Katja Thor er heller ikke i tvivl om, at hun og de andre frivillige har fået rykket ved rwandernes kultur og syn på tandsundhed:

– Da vi startede projektet, mødte vi en befolkning, der troede, at der er trolddom forbundet ved tandfrembrud. Vi så børn med kæbevækst, der var skadet, ødelagte tænder og hjørnetænder forsøgt revet ud med en pind eller et rustent redskab.

– Spørger vi dem dernede om, hvad den største forskel er, svarer de: ”Nu har vi fået en viden, vi ikke havde før. Nu er der ikke nogen, der dør længere – for der er ingen børn, der får trukket tænder ud med en ind”. Så det er jo faktisk et spørgsmål om liv eller død på flere planer. Og det kan jeg ikke få armene ned over, siger hun begejstret.

Drømme for fremtiden
De sidste 10 år har været hårdt arbejde. Man skal være villig til at lægge mange timer i projektet, kunne rejse fra familie og job i Danmark, men Katja Thor anbefaler gerne andre at rejse ud:

– Menneskeligt og fagligt er det meget givende. Vi har så meget derhjemme: en god uddannelse og gode livsvilkår, så vi kan godt give lidt igen. Det føler jeg mig næsten forpligtet til, siger hun. 

Projektet i Rwanda løber til november 2025. Katja Thors sidste tur til det centralafrikanske land bliver derfor forventeligt til efteråret. Herefter er det op til de lokale selv i samarbejde med SOS Børnebyerne at fortsætte det gode arbejde. Katja Thor drømmer om at være med til at starte projekter op i Kenya engang i nær fremtid.