Stadig uklarhed, om der er sammenhæng mellem amning og Early Childhood Caries

Tidligere studier har fundet, at 42 % af børn på verdensplan, 21-34 % af vestlige førskolebørn samt 50 % af indiske børn har caries i de primære tænder (Early Childhood Caries, ECC). 

ECC har en multifaktoriel ætiologi, herunder socioøkonomisk status, moderens uddannelsesniveau, mundhygiejne, emaljedefekter, cariogene bakterier og kost. 

Amnings indvirkning på ECC er hyppigt diskuteret som potentiel risikofaktor, og tidligere studier har vist divergerende resultater og medført forskellige officielle anbefalinger, især omkring natamning og forlænget amning (to år eller længere). 

En gruppe australske forskere udførte derfor en systematisk gennemgang og metaanalyse af sammenhængen mellem amning og ECC. Ved omfattende søgning i fem databaser, MEDLINE (Ovid), Scopus, Web of Science (ISI), Embase (Ovid) og CINAHL (EBSCO) op til maj 2023, blev 31 studier af i alt 15.236 førskolebørn inkluderet i gennemgangen. 

Metaanalysen fandt følgende resultater:

• Divergerende resultater for ECC hos ammede børn og ikkeammede børn.
• Natamning kunne øge ECC. 
• Signifikant mindre ECC hos børn, der blev ammet i < 6 måneder vs. ≥ 6 måneder. 
• Signifikant mindre ECC hos børn, der blev ammet i < 12 måneder vs. ≥ 12 måneder.
• Signifikant mindre ECC hos børn, der blev ammet i < 18 måneder vs. ≥ 18 måneder.
•  Signifikant mindre ECC hos børn, der blev ammet i < 24 måneder vs. ≥ 24 måneder.

Metaanalysens materiale havde dog i flere tilfælde høj heterogenitet, hvilket komplicerer sammenligningsgrundlaget og dermed konklusionen. Forskerne opfordrer derfor til, at sundhedspersonale ogammende mødre fortsat følger WHO’s og de lokale sundhedsmyndigheders anbefalinger om at amme spædbørn så længe som muligt samt at undervise mødrene i gode mundhygejnerutiner og sund kost for barnet. 

Shrestha, SK, Arora A, Manohar N et al. Association of breastfeeding and Early Childhood Caries: a systematic review and meta-analysis. Nutrients. 2024;16:1355.

Nuno Vibe Hermann
Lektor, dr.odont., ph.d., Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet

– Nyt stort systematisk review fra Australien sætter fokus på mulige sammenhænge mellem amning ud over etårsalderen, natamning og øget risiko for udvikling af Early Childhood Caries (ECC). 

Studiet har gennemgået samlet 31 artikler (22 kohortestudier og ni case-control-studier) omfattende 15.236 førskolebørn. Materialet er således omfattende, når det kommer til inkluderede individer. Imidlertid lider studiet (som forfatterne også selv påpeger) under, at det materiale, man prøver at konkludere på, er for heterogent. Der er ingen ensartethed i, hvorledes de studier, man sammenligner, har defineret amningsfrekvenser, varighed og tid, om børnene blev fuldammede eller kun delvist ammede (og hvad de ellers er blevet eksponeret for), om der blev udført profylakse i hjemmet, og ej heller hvorledes caries blev defineret, eller hvorledes det blev diagnosticeret. 

I reviewets resultatafsnit og diskussion konkluderes, at der ikke findes statistisk signifikant forskel på ECC-forekomst hos ammede og ikkeammede børn; endvidere at amning i mindre end to år ingen effekt har på forekomsten af ECC. Tværtimod finder de en beskyttende effekt af amning. På trods af dette ender reviewets forfattere i abstractet med at konkludere, at amning i over 12 måneder og natamning øger risikoen for ECC. De mener dog også, at man fortsat bør følge WHO’s retningslinjer omkring amning, og opmuntre mødre til fortsat at amme, så længe de ønsker, for at give spædbørnene fordelene ved modermælk. I tillæg at fokus på gode kost- og mundhygiejnerutiner (lavt sukkerindtag og fluoridholdig tandpasta) for barnet vil mindske risikoen for ECC. 

Indtil større randomiserede studier forefindes, er det bestemt også det bedste råd, man kan give til familierne. Især med henblik på den relativt lave cariesforekomst vi generelt har i Danmark blandt småbørn.